27. oktober 2021

Herning Kommune

Vi skal sætte børnene på dagsordenen i Herning kommune

For to uger siden har jeg været på den socialdemokratiske kongres i Aalborg. Det er altid interessant og spændende, at være sammen med sine partikollegaer. Det er her vi som politikker får mulighed for at netværke med ministrene og ordførerne fra vores parti og præge vores landspolitik i forhold til de udfordringer med vi som kommunalpolitikker har.  Det bruger jeg en del tid på. når jeg er afsted.

Denne weekend var jeg også den eneste på kongressen, der satte Bupl’s dagsorden på kongressen.

Jeg brugte min taletid på talerstolen på at gøre opmærksom på de store udfordringer man fortsat har i daginstitutionerne, når vi når til 2024.

Her får i min tale, husk man har kun et minut så det skal være meget præcis.

 Tak for din beretning Mette.  Jeg synes, vi som parti har gjort det godt trods svære vilkår.

Når jeg så alligevel tager ordet her i dag, er det fordi jeg, mener vi har nogle udfordringer. Vi har besluttet at der skal være minimumnormeringer på kommuneplan i 2024 og børn ind til 3 år skal have vuggestuenormering uanset om de er flyttet i børnehave eller ej. Det er i og for sig rigtig godt, men det betyder jo ikke nogen børn og forældre og ansatte ikke fortsat vil mærke store udfordringer, fordi de fortsat kan opleve en voksen til 16 børn. Jeg vægter selvbestemmelse i kommune rigtig højt, men her synes jeg vi er nødt til at tilsidesætte den for børnenes skyld. Derfor tænker jeg vi skal have minimumsnormeringen ned på institutionsplan. Børnene er vores vigtigste ressource så der skylder vi børnene at investere i dem. Tak for ordet.

Vi har rigtig mange børn der i dag er sårbare, jeg kunne godt tænke mig at blive klogere på hvorfor de er det. Er det fordi vi ikke gør det godt nok? Er det fordi pædagogerne ikke har tiden til at være sammen med dem når de er små eller hvad er det? Presser vi vores børn for meget? Jeg mener, vi bliver langt klogere den dag hvor pædagogerne får tiden til børnene og de er nok til at dele børnegruppen mellem sig, derfor at mit største ønske at vi får minimumsnormeringen ned på institutionsplan i Herning kommune også gerne før 2024. Jeg tænker når vi laver investeringen nu kommer vi i løbet af en årrække til at se besparelser på sygedagpenge, specialbehov til børn uden handicap bliver minimeret, vi får stærkere børn der kan blive mere modstandskraftige og de bliver mere livsduelige og kan klare sig selv langt mere senere i livet.

Så lad os investere i børnene i Herning kommune.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN