Skrevet af byråds kandidat Jeanette Kæseler Hoffmann, solbrinken 83, Vildbjerg og kandidat og byrådsmedlem Vinnie Borbjerg for socialdemokratiet
I dagens Danmark anes der for tiden et nedværdigende og til tider diskriminerende menneskesyn, på de mennesker der har et handicap. Organisationer som #enmillionstemmer får flere og flere medlemmer. Mennesker med handicap fortæller skræmmende historier om, hvorvidt de føler sig syltet og nedprioriteret, når de søger om kommunal hjælp, som kompensation for deres handicap. De oplever, at der kun kigges på laveste fællesnævner i forhold til ex bevilling af hjælpemiddel, uden hensyntagen til hvilke følelsesmæssige omkostninger det måtte have. De føler, at deres handicap bliver isoleret fra resten af deres krop.
I den socialdemokratiske gruppe i Herning kommune, har vi i en længere periode arbejdet med, at man skal se på det hele menneske frem for én problemstilling. Vi tror på, at man kommer langt længere for de samme penge, hvis man ser på helheder og tænker langsigtet.
Et eksempel kunne være, et ungt menneske der af en eller anden grund er blevet handicappet, måske mistet en arm. Ifølge lovgivning har man så ret til at få hjælpemidler eller proteser, eller hvad der skal til, for at man får et liv så tæt på det normale som muligt. Her har man dog som forvaltning mulighed for at finde et billigere alternativ hvis blot de kan dokumentere, at det funktionsmæssigt er lige så godt. Det er dog kun juridisk forpligtende at tage udgangspunkt i selve hjælpemidlet og dets funktioner, og dermed IKKE i forhold til, om hjælpemidlet har andre positive sidegevinster, som kunne gøre andet godt for personen. Her mener vi i Socialdemokratiet, at det er vigtigt at vi kigger på HELE mennesket, og på hvilken indflydelse hjælpemidlet generelt kan have for den unge eller barnet, så han/hun kan leve som andre i samme alder.
Vi tror på, at hvis vi går væk fra “silo” tænkning i forhold til forvaltningsarbejde, når en borger henvender sig om hjælp, og kigger lidt mere overordnet på kommunens økonomi, så er der penge at spare. Rette hjælpemiddel første gang, har jo en betydning for om den unge undgår følgeskader andre steder på kroppen. Skader som skal repareres eller kræver behandling, plus at det måske også får en betydning for det psykiske liv. En dominoeffekt, som vi gerne så værende positiv, for både borger og kommunekasse, grundet rettidig omhu.
Vi har ikke uanede midler i kommunens regi. Men hvis vi kigger overordnet på borgerens HELE liv, og sammenligner mulige udgifter til vedkommende der ikke bevilges et ordentligt hjælpemiddel, kontra mulige udgifter hvis der bevilges og investeres retmæssigt, så tror vi på en klar besparelse!
Udfordringen kommunalt og på landsplan er bl.a. at der kigges for kortsigtet. At dette gør sig gældende generelt på landsplan, er dog ikke li med, at det ikke kan ændres kommunalt. Det kræver blot at vi som partier står sammen, og bestemmer os for at prioritere anderledes! Måske faktisk tør at skabe præcedensen på området!
Vi i socialdemokratiet tænker i HELE mennesker. Hele mennesker også selvom de har et handicap.
For os hænger fysisk, psykisk og sociale færdigheder nemlig sammen, og danner derfor et HELT menneske. #sammenomherningheleherning og det hele menneske.