19. april 2024

Nej til for mange børn i klassen.

På sidste møde i Børne- og skoleudvalget stemte Venstre nej til oprettelsen af kun 20 0.klasser i skoleåret 2019/2020.

Prognoser viser, at der vil være 449 børn, når årgangen født i 2013 skal starte i 0.klasse til august 2019.

Fordeles de på 20 klasser, vil det betyde et generelt gennemsnit på 22,5 elever i klasserne.

Ser man nærmere på de 7 skoler I kommunen, fremgår det, at 2 skoler skiller sig ud, med en estimeret klassestørrelse der er markant højere end de 5 andre skoler i kommunen. Prognosen siger at klassestørrelsen på Løjtegårdsskolen vil være 24,7 elever og hele 26 elever på Kastrupgårdskolen.

Det er dybt bekymrende med så høje klassestørrelser.

Klassestørrelsen er en vigtig faktor for god faglighed og trivsel i enhver af kommunens klasser.

For høje klassestørrelser kombineret med dårligt indeklima og lange skoledage, kan mærkes og det vil være en stor udfordring for både lærere og elever.

Børn er forskellige og skal behandles forskelligt, og det gælder både den generelle trivsel i klassen, men også i forhold til de ramme de skal have, for at indlæring bliver god. For de elever der har det svært med at tilpasse sig, såvel fagligt som socialt, har den store klassestørrelser en enorm negativ indvirkning på deres hverdag, da tiden fra læreren pr. elev bliver mindre, desto større klasserne er.

Tiden til eleverne er en vigtig faktor, og det er bestemt ikke godt, hvis tiden per elev per lektion kommer under 2 minutter. Al erfaring siger, at der altid vil være nogle elever, som tager mere tid, men til gengæld andre elever kan klare sig med mindre tid.

Men jo flere elever I klasserne des mindre tid pr. elev, og det kan få alvorlige følger for de øvrige elever i klassen, hvis inklusionen af et antal elever, så kræver mere tid.

Venstre i Tårnby vil arbejde at elevtallet i en klasse kan ligge på 20 til 22 elever, for det mener vi, kan skabe tryghed for såvel elever som lærere. Lærerne oplever trygheden fordi, der er tid til at undervise og koncentrere sig om eleverne og det kan give elever tryghed for at de bliver fagligt udfordret og trives godt i klassen.

Vi stemte jeg nej til de høje klassestørrelser, fordi det er stort set omkostningsfrit kan gøres bedre. Kan vi bare gøre det lidt bedre hver gang vi genbesøger dette område, og hver gang tænker på vores kommende skoleelever, samt evner at tilsidesætte “vi plejer at gøre”, Ja så mener jeg vi er på rette spor.

Ali Qais

Medlem af Børne- og skoleudvalget


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN