25. april 2024

33 mio. kr. til børn, unge og ældre

I oktober måned præsenterede økonomiudvalget kommunens budgetopfølgning for 2018. Det interessante ved denne budgetopfølgning er blandt andet, at kommunens servicedriftsudgifter lander cirka 33 mio. kr. under servicedriftsrammen. Penge i servicedriftsrammen skal bruges på kernevelfærd og varme hænder.

Vi hos Venstre i Tårnby forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke realiserer det fulde beløb op til servicedriftsrammen. 33 millioner kroner til ældrepleje, skoler og socialt udsatte er trods alt også en slags penge.

Et kig på kommunens bankkonto viser, at vores formue i år er vokset fra cirka 879 millioner kroner i januar til cirka 929 millioner kroner i oktober. Formuen er derfor gennemsnitligt vokset med 50 millioner kroner rullende over de sidste 12 måneder, så der er faktuelt plads til at bruge 33 millioner kroner til kernevelfærd.

Ali Qais


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN