Velfærds- og tillidssamfundet har vist sin enorme styrke i årtier – bare tænk på seneste energikrise og coronakrisen.
Danmark har en stærk konkurrenceevne, høj beskæftigelse, sunde offentlige finanser, et af verdens mest lige samfund, gennemsigtig offentlig forvaltning mm – og en hel særlig lim, generel social tillid. Vi har tillid til naboen, tillid til dem vi møder på vores vej, tillid til offentlige myndigheder.
Det er med til at gøre Danmark til et unikt sted. Vores tillidssamfund er skabt gennem årtier. Det har taget lang tid at bygge det op, og vi skal passe på det. Tilliden er en del af hemmeligheden bag den danske succes, men voksende statslige krav om bureaukrati, dokumentation, registrering mm, kan sætte tillidssamfundet under pres.
De seneste år er antallet af medarbejdere i statslige styrelser og departementer steget med hhv. 41 % og 32 %. Til sammenligning er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne steget med 2,4 %. Det er bl.a. borgerservice, socialrådgivere, byggesagsbehandling, natur- og miljøbeskyttelse mm.
Kommunerne har indsamlet mere end 240 eksempler på unødvendige statslige regler og bureaukrati. Alene her i Midtjylland har kommunerne 24 tætskrevne sider med konkrete eksempler på krav og regler fra statens side, som øger udgifterne til administration.
Det handler bl.a. om store krav til dokumentation og registreringer, detaillovgivning der giver mindre fleksibilitet, lovgivning i centrum i stedet for borgeren og modsatrettede statslige tilsyn mm. Vi er nødt til at diskutere det.
Det er vigtigt af flere årsager.
Vi skal absolut ikke bruge flere penge på administration end højst nødvendigt, men på længere sigt er jeg stærkt bekymret over holdbarheden i tillidssamfundet. Jeg har tillid til de kommunale medarbejdere, der hver dag arbejder i f.eks. ældreplejen, i børnehaverne, på skolerne, på bostederne, i driftsafdelingen, i borgerservice eller i byggesagsafdelingen osv., men hvis de oplever mærkelige statslige regler, eller for den sags skyld kommunale, der fratager dem deres faglighed og vores tillid til deres skøn og selvfølgelige ønske om, at gøre det bedst muligt for borgerne, ja så eroderer vi stille og roligt tillidssamfundet.
Der er ikke noget tillidssamfund, hvis alt skal kontrolleres. Så er tilliden jo væk. Så kære Regering, kære Folketing (og I behøves ikke løse enhver pressesag med forslag om nye regler og tilsyn) – og for den sags skyld også mange kommunalbestyrelser, skulle vi ikke blive enige om, at tillidssamfundet er limen, der er med til at binde Danmark og danskerne sammen og at tillidssamfundet kun fungerer, hvis vi viser hinanden tillid og ikke pakker al faglighed og personlige skøn ind i kontrolmekanismer og bureaukrati?