27. oktober 2021

Næstved Kommune

Aftalen om minimumsnormeringer spænder ben for private pasningsordninger

Jeg har flere gange kritiseret, at regeringen og de røde partier har forbudt etablering af privatejede daginstitutioner, hvilket vil gå ud over det frie valg.

Sideløbende kører debatten om den indgåede aftale om minimumsnormeringer. På ministeriets hjemmeside står der omkring aftalen, at ”alle børn skal have en god start på livet, hvor de møder og kommer med i et trygt fællesskab”, og ”at forældre skal være trygge i maven, når de afleverer deres barn”. Og det er de forældre, som vælger en privat pasningsordning.

Men de private pasningsordninger er pludselige blevet sårbare. Regeringen og de røde partier vil nemlig ramme dem på økonomien. De ellers så populære private pasningsordninger, som står for at passe på mange tusinde børn i Danmark, står over for at få forringet deres økonomiske vilkår så voldsomt, at de fremover vil have svært ved at overleve økonomisk.

Ifølge aftalen vil man nemlig nedsætte det økonomiske forældretilskud til privat pasning. I forvejen udgør tilskuddet til privat pasning kun 75 procent af det tilskud, der gives til både kommunale og private dagtilbud. Kommunerne sparer altså en pæn sum penge, hver gang et barn sættes i en privat pasningsordning.

Det er forældrene der modtager et tilskud til pasning af deres barn. En privat pasningsordning er derfor ikke drevet af offentlige midler, men af et vederlag som forældrene betaler, og som børnepasseren er beskattet af.

Disse penge skal så gå til al drift, pension, erhvervsforsikringer, udstyr (barnevogne, ladcykler m.v.), inventar, kurser og efteruddannelse, legetøj og beskæftigelsesmaterialer, udendørs arealer, aflønning af vikarer, leje af lokaler til legestue og andre fælles arrangementer, betaling af ekstra pædagogisk assistance og ikke mindst perioder med lav belægning. Alle disse udgifter får den kommunale dagplejer betalt af sin arbejdsgiver.

Jeg har intet imod minimomsnormeringer og bestemt heller ikke mod dagplejen. Men dette virker som en spareøvelse, og som endnu en hetz mod det frie valg. Præcis som da regeringen og de røde partier for nylig fjernede muligheden for at privatejede daginstitutioner kunne udtrække udbytte til at betale af på deres stiftelsesgæld.

Skriv under på modstanden mod forbud mod privatejede daginstitutioner HER.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN