Jeg har aldrig drømt om at blive politiker.
Jeg er ikke vokset op i en familie hvor politiske diskussioner var pensum omkring middagsbordet.
Jeg meldte mig først ind i et politisk parti da jeg var 42 år gammel, og i løbet af mine 25 års ansættelse i en politisk styret organisation (Forsvaret), faldt det mig aldrig ind, at det var en sti jeg skulle betræde. Uagtet at min karriere som professionel soldat har budt på rigeligt med oplevelser – både inden- og ikke mindst udenlands – hvor politisk motiverede dagsordner gjorde livet svært i ”den spidse ende”.
TRODS
Men da min yngste søn i 2019 blev ulovligt anbragt og min familie blev kastet ud i vores livs krise, oplevede vi at det system som skulle hjælpe og støtte os, gjorde det stik modsatte.
Vi blev tvunget til at kæmpe mod en bureaukratisk mastodont af en kommune.
En politisk styret organisation som konsekvent trådte min families rettigheder under fode, og ignorerede vores retssikkerhed.
Et kafkask system der lukkede sig om sig selv, og kun fokuserede på at retfærdiggøre sine afgørelser.
Vi klagede og kæmpede det bedste vi havde lært.
Vi skrev til kommunale embedsmænd, kommunalpolitikere, folketingspolitikere og statslige klageinstanser i håb om at den uretfærdighed som systemet ydede os blev rettet op.
Alt sammen uden effekt.
Da vores søn efter 514 dage blev hjemgivet til os igen – med samme skødesløshed som han var blevet anbragt – besluttede vi os for at vores pinsomt indhentede erfaringer skulle bruges konstruktivt. Vores smerte skal anvendes til at skabe en forandring som kan forebygge, at andre familier udsættes for det som vi har været igennem.
Så jeg stillede op som kandidat til kommunalvalget i efteråret 2021 – hvilket der bestemt ikke var udelt begejstring for i vores lokalsamfunds politiske miljø – og blev valgt ind.
I dette forår blev jeg så opfordret til at melde mig på banen som folketingskandidat for Greve-Solrødkredsen, og efter kampvalg mod Claus Dyremose vandt jeg kandidaturet med stemmerne 17-16.
I Solrød Kommunes Byråd har jeg taget fat fra en ende af, og bruger min families erfaringer til konstruktivt at ændre den tilgang som vores kommune har til retssikkerhed og sagsbehandling på det specialiserede børn- og ungeområde. Et arbejde som jeg vil trække med mig i en lige linje ind til Christiansborg – hvis og såfremt jeg bliver valgt til Folketinget.
PLIGT
Som nævnt har jeg været professionel soldat og officer i Forsvaret i 25 år. I den tid har jeg været udsendt til krigszoner på både Balkan og i Afghanistan ad fire omgange – sammenlagt mere end to år.
Det er ikke et job jeg havde for pengenes skyld.
Det var en vej jeg valgte fordi forsvaret af mit land betyder meget for mig, og fordi jeg bogstaveligt talt er klar til at gå i døden for de værdier som vores samfund er bygget på.
Jeg stiller op som kandidat til en plads i vores lovgivende forsamling, fordi jeg har en indgående indsigt og personlige erfaringer med nogle essentielle områder af vores samfund. En indsigt og nogle erfaringer som forpligter.
Varetagelsen af vores retssikkerhed er en af grundstenene i fundamentet for vores retsstat. Hvis man som borger oplever at vores offentlige forvaltning svigter og ikke har respekt for vores retssikkerhed, så eroderer tilliden til vores samfund og dermed tilliden til vores demokrati. Det svigt har jeg oplevet på egen krop, så jeg ved hvor alvorligt det står til og hvor højt dette område bør prioriteres, så vi får rettet op og tilliden til vores samfund bevares.
Som professionel soldat har jeg oplevet at skulle omsætte sikkerhedspolitik til konkrete handlinger. Jeg ved af erfaring hvad man har brug for som soldat, når man med livet som indsats, skal løse de opgaver som vores politikere har bestemt sig for skal løses. Og endnu vigtigere, så ved jeg hvad man IKKE har brug for.
Jeg har aldrig drømt om at blive politiker. Jeg drømmer heller ikke om at blive politiker nu. Hvis jeg skal være helt ærlig, så håber en del af mig, at jeg ikke bliver valgt.
Men jeg kan godt se at jeg har en indsigt som vil kunne gøre en mærkbar forskel, og det forpligter.
En ting jeg har lært igennem et langt liv i Forsvaret er, at hvis man befinder sig i en situation hvor man tænker; ”at det er der nok nogen som er meget klogere end mig som har tænkt på” – så er der det ikke, og så skal du råbe op og gøre opmærksom at der er noget galt.
Så det gør jeg nu – og derfor er jeg politiker.