Af Jakob Schmidt, Folketingskandidat for Alternativet Sjælland
Alle politikere taler om kriser. Energi, økonomi herunder inflationen, krig, klima, trivsel. Alle går rundt og har det skidt på en eller anden måde. Men den der svæver over alle, er en trivselskrise.
Emnet fylder og med rette. For ser vi på hvad årsagen er, må vi først kigge indad.
Vores samfund er konstrueret i kasser og Excel ark, hvor vi allerede fra spæd bliver sat ind i systemer der skal tilrettelægge vores dag. Børn skal op på bestemte tidspunkter, spise på bestemte tidspunkter, i skole på bestemte tidspunkter og allerede her kommer der et pres på børnene.
Naturligvis er det nemt at sige, at ‘dengang far var dreng var der ikke noget der hed diagnoser, de unge i dag har det for nemt’. Men vi ignorerer nemlig de strukturelle udfordringer som vi selv har været medvirkende til at skabe for børnene.
Vi er i dag blevet klogere, faktisk kan man sige at vi aldrig har været så intelligente som vi er i dag. Men vi fortsætter med vores kassetænkning efter skolen, efter gymnasiet og selv i arbejdslivet. Alt skal passe sammen, fordi på den måde er der flest der følges ad.
Trivsel er mange ting, men det er vigtigt at vi erkender at vi ikke bare skal smide en masse penge efter området uden at se på de fornævnte strukturelle problemstillinger. Derfor må og skal vi sætte ind meget tidligere ved at inddrage børnene, lære både forældre og børn hvordan de kan identificere symptomer, fortælle børn at de er modige fordi de taler om det og hjælpe dem med at få sat ord på hvordan de har det.
I dag er der de fleste steder over et års ventetid på enten psykologer eller psykiatre. Kan man ikke vente med at blive udredt, så kan man blive indlagt på den psykiatriske skadestue. Et drastisk skridt, når en borger måske blot vil tale med en anden end sine forældre. Og her kunne pengene blandt andet sættes ind. Ved at oprette et mentor korps, som med en grundlæggende, men vigtig uddannelse på 6-8 uger, hurtigt kan sætte de unge i gang med at få åbnet op om de mange problemstillinger der fylder, så de kan få hevet plastret af såret. Inddrage specialister på en bedre måde, få socialrådgiverne med ind over og naturligvis få forældrene til at være med i processen, hvor de selv kan gøre en afgørende forskel.
Endelig går Alternativet ind for at vi gør skolen fri. Flere kreative, håndværksmæssige og kunstneriske fag, individuel feedback i stedet for karakterer, inddragelse af medlemmer af lokalsamfundet, hvor lokale foreninger, iværksættere og frivillige bruger skolen alternativt sammen med eleverne. Vi tror på at hvis vi lytter mere til børnene og gør dem frie til at bestemme mere, så kan vi komme mange af de her problemstillinger til livs.