Jeg tør godt sige højt, at jeg er stolt af dansk landbrug. Jeg er stolt og imponeret over de mange mænd og kvinder i dansk landbrug, som hver dag arbejder for at producere mere med mindre. De har et vanvittigt højt ambitionsniveau for landbruget, for deres bedrifter og for deres land. Desværre er den politiske regulering ved at nå et niveau, hvor det gode landmandskab bliver presset i bund.
Når landmænd vil bidrage med frivillige og kollektive løsninger, som kan reducere landbrugets påvirkning af klimaet og miljøet, opleves myndighederne oftere som modspillere end medspillere. Derfor skal vi vende systemet rundt. Landmænd, der gør en forskel for klima, miljø eller i energikrisen, skal have en handle-ret. Man skal ikke vente på bureaukrati, når de kan gøre en konkret forskel. Der er brug for handling. Jeg mener, at en landmand bør have retten til bl.a. at udtage lavbundsjord eller etablere minivådområder, hvis kommunen eller styrelserne bruger mere end 6 måneder på at behandle en ansøgning. Det handler om tillid til landmænd. Det handler om en radikal forandring af vores bureaukratiske systemer. Byrden for den langsomme sagsbehandling skal ikke ligge hos landmanden eller hos vores klima og miljø.
Vi skal stole på, at projektforslag er fornuftige, når en ekstern rådgiver fra eksempelvis rådgivningscentrene har godkendt det. Landmænd og borgerne skal ikke være gidsler i bureaukratiet. Hvis det offentlige så ikke kan overholde de fastsatte frister, skal udbetalingen falde, og projektet etableres. Og det er klart, at viser det sig, at der er fejl i projektet, må et syn og skøn afgøre, om projektet stadig lever op til det grundlæggende formål. Min påstand er, at det vil det i 99 ud af 100 tilfælde. Undervejs skal naboer og andres interesser selvfølgelig høres, så alle har mulighed for at rejse et gult eller rødt kort, hvis f.eks. naboens mark bliver oversvømmet.
Det handler om tillid til vores landmænd, og den har jeg.