29. marts 2024

Nedslagspunkter fra budget 2022-2026 i Randers Kommune

Efter en spændendende dag/aften og lidt af natten, kom vi i mål med et budget for Randers Kommune med en bred aftale med 28 ud af 31.

Denne brede aftale er utrolig god for borgerne og de ansatte i Randers Kommune.

Jeg vil starte med at konstatere, at jeg som socialdemokrat er meget tilfreds med dette budget.

De beslutninger vi har taget betyder, at der bliver afsat mange midler til kernevelfærden og den grønne omstilling.

Jeg vil komme ind på nogle nedslagspunkter i budgettet, som jeg især er glad for kom med.

1. Penge til kompetenceløft for lærerne.
2. Penge til yderligere 2 lærerordninger.
Med disse to aftaler forsætter vi med at sætte fokus på folkeskolen i Randers kommune.
Vi er ikke i mål men vi er godt på vej.
Vi vil folkeskolen.3. Fremrykningen af minimunsnormeringerne. Her er der tale om et historisk løft af dagtilbudsområdet, desuden afsættes der penge til fortsat at forbedre indeklimaet i dagtilbuddene.
4. Vi sættet fokus på socialområdet som er under massiv økonomisk pres, også på landsplan. Derfor investerer vi blandt andet i forebyggelse på området.
5. Fastholdelse af klippekortordningen på omsorgsområdet, til stor glæde for de ældre.
6. Vi sætter flere penge af til støtte af vores idræts og kulturliv, der har været hårdt ramt i coronatiden
7. Cykelstiprojekter mellem Fårup og Nørbæk(færdiggørelse), Gjerlev og Øster Tørslev, samt i Drastrup. Her er der tale om nye penge til cykelstier.
8. Penge til at uddanne personer i folkeskolen, der kan varetage arbejdet med børn/unge der er ramt af sorg.
9. Fritidsjobprojekt. Her taler vi om et projekt, som Randers FC og Randers Kommune har gennemført sammen med AP Møllerfonden. Dette projekt støtter elever med særlige udfordringer med at få fritidsjob, vi ved at fritidsjob kan være vejen til et fast job.

Dette er bare et lille udpluk af de mange aftaler vi har lavet i dette budget, og hvor socialdemokratiet har sat rigtig mange aftryk.

Jeg vil til slut sige en stor tak til Venstre, SF, Konservative, Radikale Venstre og DF. For et godt og konstruktiv samarbejde.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN