Hvis man ikke ligefrem er minkavler eller Lars Findsen, tænker man sikkert ikke ret meget over sin retssikkerhed til daglig. De fleste er formentlig af den opfattelse, at blot man overholder loven, så er det ikke noget, man overhovedet behøvet at interessere sig for – og i øvrigt er retssikkerheden jo helt i top her i Danmark.
Det er desværre langt fra mit indtryk, at dette billede er rigtigt.
Retssikkerhed går i bund og grund ud på, at man som borger i alle helt almindelige relationer får en behandling af den offentlige myndighed, som er korrekt, forståelig, forudberegnelig og rimelig. De fleste får en rigtig behandling, som de kan være tjent med. Men i alt for mange tilfælde går det galt. Det er i sig selv et problem; men endnu værre er det, at det synes at være et usynligt problem. Der er ikke ret mange politikere, der går op i, om borgerne har den retssikkerhed, de har krav på.
I de sidste par år har vi set flere eksempler på kommunal administration særligt inden for det sociale område, som har været nærmest systematisk forkert – hvor borgere på stribe er blevet afvist fra ydelser, de har krav på; blevet udsat for tvangsfjernelser, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, eller som er blevet sendt rundt i systemet uden antydning af brugbar vejledning.
På trods af, at samtlige ministerier og de fleste statslige styrelser har etableret velvoksne kommunikationsafdelinger, er det for den almindelige borger nærmest umuligt at få kontakt til myndighederne. Ønsker man en nærmere forklaring på en afgørelse eller en henvendelse, man har modtaget, går man næsten undtagelsesfrit forgæves. Anmodninger om aktindsigt forhales, eller afvises på et uhyre spinkelt grundlag. Farer man vild i det offentlige bureaukrati, kan man langt fra være sikker på, at der er hjælp at hente. Måske fordi medarbejderne heller ikke selv kan finde rundt i systemet.
På skatteområdet risikerer man i øjeblikket at måtte vente fem år, hvis man klager over en afgørelse – meget længere, hvis sagen ender for domstolene. På visse områder er der fejl i over 60 pct. af afgørelserne. Den endnu siddende regering har i mere end 20 tilfælde givet SKAT øgede beføjelser overfor borgerne – altså styrket “SKATs retssikkerhed” – men ikke i ét eneste tilfælde styrket borgernes stilling i forhold til skattevæsenet. Og det til trods for, at SKAT vel i forvejen er at betragte som den stærke part i forhold til skatteborgeren.
Retssikkerhed er ikke kun et spørgsmål om “de store rettigheder” såsom ytrings- og forsamlingsfrihed og ejendomsrettens ukrænkelighed. Det er også et spørgsmål om, at vi som helt almindelige borgere kan være sikre på og trygge ved, at vi modtager den rette behandling, når vi henvender os til en myndighed; at vi kan stole på og forstå de afgørelser, vi modtager, og at bliver behandlet ligeværdigt og med respekt.
Hvis du der enig heri, så stem på Liberal Alliance, eller – hvis du bor i Københavns Omegns Storkreds – personligt på mig.