Så er vi endelig på den anden side. Ikke på den anden side af Coronakrisen desværre, men blot Kvindernes Internationale Kampdag.
Jeg har de sidste par år tænkt meget over kvindebevægelsen, MeToo og vores kampdag. For mig er der noget meget paradoksalt ved at tale om kvindernes kampdag og kvindekamp generelt. Det samme gør sig gældende, når vi taler om kvindekvoter i bestyrelser og lignende.
Senest var det Rosa Lykke Yde fra SF, der havde et læserbrev i medierne (også her på siden, red.), hvori hun foreslår ordninger, så kvinder kan deltage mere aktivt i politik, whistleblower-ordninger og børnepasning. Det er helt galt i min bog. Det er her det bliver et paradoks, for samtidig med at Rosa vil gøre det nemmere for kvinder, er hun samtidig med til at gøre os svagere. Vi skal ikke have særlige vilkår. Vi er jo netop væsener på lige fod med mænd.
Hvis kvinder vil ind i politik, så kommer kvinder ind i politik. Hvis børnene eller vasketøjet kan afholde en kvinde fra at gå ind i politik, så er min påstand, at så vil hun det bare ikke nok. Så er det ikke lige så vigtigt for hende at være aktiv i politik, som det er at være husmor. Og respekt for det.
De kvinder, der vil begge dele, får det også til at lykkes, nøjagtigt ligesom Rosa og jeg selv og tusindevis af andre kvinder har gjort det gennem tiden. Ja, det koster, men det gør det også at være mandlig topchef i en stor virksomhed. De er de valg vi må træffe gennem livet.
Min datter har været slæbt med til et utal af møder, teaterprøver og middage gennem tiden, fordi jeg ville afsted. Jeg håber, at det har været med til at lære hende, at hun er den vigtigste i hendes liv, og at hun skal forfølge sine drømme, ligesom jeg har fulgt mine. Hvis hun vælger at blive husmor og gå hjemme, så er det helt fint med mig. Så skal hun bare ikke komme og brokke sig, når hun er 40, over at hun ikke har nået, det hun ville i sit liv. Det er fuldstændig op til hende, hvad hun vil kaste sig over. Hun kan jo altid spørge, om jeg vil passe hendes børn, når den tid kommer.
Så må vi se, om jeg er hjemme.