18. januar 2022

Randers Kommune

Vil du se lidt mere… til mig?  

…sĂĽ bliver det ikke i form af afslørende billeder, men derimod i form af afgørende politik. Og derfor skal du give mig din stemme til Regionsvalget den 16. november.

Jeg hedder Louise Brown. Jeg har vÌret aktiv i politik i over 6 ür. Ud over at stille op til regionsrüdsvalget har jeg ogsü vÌret opstillet som spidskandidat til kommunalvalget i Randers Kommune. Men jeg trak mit kandidatur i sensommeren, da jeg ikke mere kunne se mig selv i et byrüd, hvor der i min optik hersker en ødelÌggende frygtkultur, drevet primÌrt af Êt byrüdsmedlem. Det er der skrevet en del om.

Nür jeg stiller op til regionen, er det fordi, det virkelig ligger mig pü sinde, at gøre noget ved vores sundhedssystem. Jeg har for nyligt oplevet pü egen krop, hvor vanskeligt og bureaukratisk systemet fungerer. Den historie für I ogsü nok en dag.

Regionsvalget kaldes ofte “det glemte valg”, og har det med at trĂŚnge sig i baggrunden for kommunalvalget. Men i Danmarks fem regioner sidder der politikere, der laver prioriteringer og trĂŚffer beslutninger, der har kĂŚmpe betydning for os alle sammen. I Region Midtjylland sidder 41 folkevalgte personer som bestemmer, hvordan et budget pĂĽ godt 30 milliarder skal fordeles inden for omrĂĽder som sundhedsvĂŚsen, psykiatri, specialiseret socialomrĂĽde og kollektiv trafik. Det er da noget.

Jeg har tre mĂŚrkesager, som jeg vil kĂŚmpe for med din stemme i ryggen.

PrĂŚhospitaler og akutfunktioner

Der skal ske en om- og opprioritering af præhospitalerne. I dag kører og flyver akutfunktionerne til alt for mange patienter, der ikke kan beregnes som akutte. Det betyder desværre, at akutberedskabet ikke altid er til rådighed, når der opstår en akutsituation, fordi de er optaget af “taxakørsel og -flyvning”. Det er vigtigt, at disponenterne, der sidder og tager imod alarmopkald, er veluddannede, trænede i og vant til at have med akutte tilfælde at gøre. En paramediciner eller en sygeplejerske fra en akutafdeling har bedre mulighed for at vurdere alvorligheden af en situation i telefonen, fordi de har set mange af de akutte situationer før, end en sygeplejerske, der altid har arbejdet på en medicinsk afdeling. De ved, hvornår der er brug for akutbilen eller en helikopter, og hvornår tilfældet ikke er værre end, at patienten kan vente til dagen efter eller fragte sig selv. Vil du ikke gerne have, at du kan få hjælp, den dag det virkelig gælder? Vi er nødt til som politikere at turde tale om, hvilke typer af patienter, der er de vigtigste, for når vi taler akutberedskab, så er der nogle, der er vigtigere end andre.

Patientkontorene

Patientkontorene skal enten afskaffes eller nytÌnkes. Det er er alt for sløjt system. Hvis ikke man er syg, sü er det stor risiko for, at man bliver det efter at have vÌret i kontakt med patientkontorene. Der er alt for meget bureaukrati og rigiditet i det system. Telefontiderne skal udvides fra de 10,5 time ugentligt, sü det er nemmere at komme i kontakt med en patientvejleder, og sü skal den ene hünd vide, hvad den anden laver.

Ensartethed i regionerne

Egentlig bør regionerne afskaffes, men nür nu de er her, sü burde de ogsü vÌre til gave for borgerne. Som de fungerer nu, er de det ikke. Regionerne skal strømlines. Det skal vÌre nemt at skifte region og at vÌlge behandling i en anden region, end den man er bosat i. Derfor skal regioner benytte de samme systemer og have samme retningslinjer. Det bliver hurtigt spild af ressourcer, at regionerne bruger forskellige systemer og gør tingene forskelligt, og sidste ende er det skatteborgeren, der gür ud over.

Og hvis du vil vide lidt mere om mig:

Jeg er 41 ĂĽr og er bosat i Romalt ved Randers. Til dagligt arbejder jeg deltid som centerleder af FrivilligvĂŚrket Randers, der er vores kommunes frivilligcenter. Gennem de sidste mange ĂĽr har jeg uddannet mig indenfor coachingverdenen og har i dag min egen virksomhed, hvor jeg arbejder med udvikling af mennesker og virksomheder.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN