12. april 2024

Hvor er vi på vej hen?

Trivsel, fællesskaber, præstationsfri rum og børneparate skoler er pejlemærker i netop vedtaget uddannelsespolitik.

Et nyt skoleår er begyndt. Rundt omkring i klasseværelserne er der en blanding af et glædeligt gensyn med kammerater og venner og begyndelsen på nye venskaber for de mange, som har første skoledag, hvad enten det er i folkeskolen, på ungdomsuddannelsen eller måske et helt andet sted.

Lige før sommerferien vedtog vi i Randers Byråd uddannelsespolitikken for årene 2023-2026. Sammen med børn og unge politikken sætter den rammen og retningen for, hvor vi ønsker, at skolen skal bevæge sig hen.

Politikken står på byrådets vision om, at alle skal have den bedste mulige uddannelse og flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi befinder os i en tid, hvor børn og unges trivsel står på tæer, og hvor det desværre ikke er alle børn og unge, som har et skoleliv fyldt med gode fællesskaber, trivsel og faglig udvikling.

For mens nogle børn drøner derudaf i både dansk og matematik, er der andre, der falder fra: Dem, som ikke altid kan sidde stille, og som har problemer med at koncentrere sig. Dem, som oplever nederlag efter nederlag og sjældent får lov at mærke glæden ved at få ros for sit arbejde. De passer bare ikke rigtig ind i skolens rammer.

Folkeskolen er et billede af samfundet.

Jo flere børn vi mener ,der ikke passer ind i folkeskolens almindelige rammer, jo flere mennesker mener vi heller ikke passer ind i samfundet, har vores undervisningsminister udtalt.

I mange år har vi som samfund haft fokus på krav og præstationer i skolen.

Vores børn og unge er blevet målt og vejet.

Vi har haft en forventning om at børnene skulle være skoleparate og være parate til at passe ind i skolens rammer.

I dag er det cirka hvert 10. barn, som ikke fungerer i skolens fællesskab!

Vores vigtigste opgave i folkeskolen er at få alle med – vi skal tage hånd om de børn, der mistrives og står udenfor fællesskabet og vi skal udfordre de fagligt dygtige børn.

Folkeskolens opgave spænder bredt, og det er det, der gør folkeskolen helt unik og særlig – vi kan give plads til alle.

Men lige nu er der ikke plads til alle.

Igennem input og samtaler er det blevet tydeligt, at vi politisk skal gentænke skolen som et fællesskab, der kan løfte børn og unge, så de ikke skal udskilles.

En skole med fleksible rammer, hvor alle børns potentialer kan vokse og blomstre.

Vi skal væk fra at spørge om børnene er skoleparate og i stedet spørge, om skolen er børneparat.

Med uddannelsespolitikken giver vi løfter til ALLE børn og unge i folkeskolen, og vi sætter retning hen imod en folkeskole, hvor vi helt overordnet vil have fokus på:

• hvor vi er ens i stedet for, hvor vi er forskellige
• hvor vi lytter til børn og unges perspektiv
• hvor vi giver dem indflydelse på deres egen hverdag
• hvor de gennem præstationsfrie rum kan få lov at sænke skuldrene, glemme sig selv i undervisningen og være i læring uden at blive vurderet
• hvor virkeligheden og omverden er helt tæt på
• hvor de møder et varieret læringsmiljø og oplever undervisningen som meningsfyldt.

Jeg ser frem til et spændende skoleår, hvor vi sammen, skal arbejde med at få intentionerne i uddannelsespolitikken realiseret.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN