29. marts 2024

Køge Kommune skal gå forrest på mad, sundhed og klima

Gode sundhedsvaner dannes i barndommen og har stor betydning for at bevare et godt helbred gennem hele livet. Samtidig er sunde vaner grundlaget for friske og læringsparate børn og unge, som trives og udvikler sig i daginstitutioner, SFO’er, skoler og på ungdomsuddannelserne. 

Det er velkendt, at mange børn og unge desværre har usunde mad-, måltids – og bevægelsesvaner. Dette ses bl.a. ved at flere spiser usundt, bliver overvægtige, og mange i teenageårene stopper helt med at dyrke idræt. 

Samtidig står vi over for vigtige valg disse år, for maden i institutioner, SFOér skoler, ungdomsuddannelser samt personalekantiner kan samlet set nedbringe Co2 væsentligt. 

Vi skal være bedre i Køge Kommune… De bedste i landet til at gå foran når det handler om grøn omstilling. Et sted at tage fat, er på maden der produceres i kommunen. Det, vi spiser og drikker, har betydning for både vores sundhed og klimaet. Det skyldes, at produktionen af fødevarer medfører udledning af drivhusgasser. 

Børn og unges sundhed er primært et forældreansvar, men op mod 70 procent af de små børns måltider spises ude for hjemmet, de, lokale miljøers mad- og måltidskultur er derfor af stor betydning for dannelsen af sunde mad- og drikkevaner

Den mad, børn og unge spiser, danner grundlaget for, at de er sunde, udvikler sig og trives optimalt. Sunde madvaner har også en positiv betydning for børn og unges læring, fx gennem øget opmærksomhed, koncentration og hukommelse. 

Når børn og unge inddrages i aktiviteter om sund mad og drikke ved fx at undersøge rå- og fødevarer, lave mad og spise sammen, opnår de viden og erfaringer, der danner grundlag for, at sunde vaner bliver en naturlig del af deres hverdag. Trods en generel positiv udvikling i mad- og måltidsvaner blandt danske børn og unge viser undersøgelser, at der stadig er mange børn og unge, som ikke lever op til de officielle kostråd. Undersøgelser viser at 6 ud af 10 børn for langt mere sukker om dagen, end de maksimale anbefalinger. 

En måde at arbejde strategisk på er, at udarbejde lokale forankret handleplaner på mad, måltid og bevægelsespolitikker.  

Politikken for mad, måltider og bevægelse skal leve sit eget liv i hverdagen, så børn og unge får smag for en sund livsstil. For at dette sker, er det afgørende, at politikkens mål og temaer bliver drøftet, inden intentionerne i politikken omsættes til konkrete handlinger. 

Det betyder, at enkelte daginstitutioner, SFOér, skoler, ungdomstilbud, leverandører af mad mm. i samarbejde med elevråd og forældre-, skole- eller bestyrelser er ansvarlige for at udmønte politikken. Det vil sige, at de skal tage stilling til politikken, og til hvordan den kan omsættes til den virkelighed og det hverdagsliv, som børnene og de unge befinder sig i, fx gennem lokale principper eller handleplaner.  

Hvis vi I Køge Kommune får implementeret og arbejder med Fødevarestyrelsen officielle kostråd, er der mange penge, at spare både på Co2, men i høj grad også på behandling af diverse livstilssygdomme på længere sigt. 

Bruger vi blot flere penge på forebyggelse end behandling, kan vi nå rigtigt langt. Forebyggelse er en nødvendig investering. Forebyggelsesarbejdet skal udvikles og udbredes. Vi skal koordinere og prioritere de indsatser som fremmer sundheden og livskvaliteten for alle. 

Man ved fra forskning, at sunde vaner i barndommen har stor betydning for voksenlivet og de sunde vaner tager man med sig i voksenlivet. 

Jeg vil arbejde for, at det bliver politisk prioriteret i Køge Kommune at arbejde målrettet med disse politikker i kommunes institutioner SFOér, skoler og ungdomsuddannelser. 

Stem personligt den 16. november og prioriter vores sundhed og klima i Køge Kommune.

Fødevarestyrelsens kostråd er en rettesnor til at få en sund og klimavenlig balance i det, der spiser og drikkes. Følges kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det vil også gøre det nemmere at holde en sund vægt, og nedsætte risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft. Gode måltider med sund og klimavenlig mad kan give nydelse, glæde og velvære, og gode måltider kan spille en væsentlig rolle i vores sociale liv. 

Fødevarestyrelsen står bag De officielle Kostråd. De er udviklet på baggrund af forskning og rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet og i dialog med en bred vifte af interessenter.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN