2. december 2022

Alle fremtidige statslige arbejdspladser bør lægges i provinsen

Af Chris Preus (folketingskandidat i Sønderborg og Sydjyllands Storkreds), Nikolaj Leed Henriksen (byrådsmedlem i Assens) og Iben Krog (folketingskandidat på Lolland og Sjællands Storkreds)

Danmark er et fantastisk land, som har smukke kyster, et tillidsfuldt folk og en pulserende hovedstad. Vi er samlet om at hylde vores landshold i fodbold og håndbold. Vi er samlet om vores frivillige foreningsliv og hygge. Men lad os være ærlige for hinanden. Der er forskel på folk. Og der er forskel på land og by. Vi er henholdsvis jyde, fynbo og lollik, men vi er ikke gået ind i politik for at gå til krig mod københavneren. Vi er gået ind i politik for at skabe et Danmark, hvor forskelligheder gør os stærkere, hvor forskellene mellem by og land gøres til en styrke, og hvor der er balance i Danmark.

I Danmark har vi en kedelig historik. Økonomiske kriser rammer landdistrikter og områderne uden for de store byer hårdere end større byer. Samtidig har vi trods politiske målsætninger og småøvelser set, at Sønderborg i dag har færre statslige arbejdspladser end i 2008, 1.405 mod 1.522, mens København har 3.502 flere statslige arbejdspladser end i 2008.

Det samme gælder for Lolland, som i dag har 544 mod 730 i 2008, og Faaborg, som i dag har 488 mod 616 i 2008. Og alt dette på trods af, at der siden 2008 har været en vækst på mere end 12.000 statslige arbejdspladser på nationalt plan. Det er en skævvridning og en manglende investering i Danmark uden for de store byer.

Derfor foreslår vi tre principper for statslige arbejdspladser fremover:

  • Der skal gennemføres en ny runde udflytning af statslige arbejdspladser på mindst 5.000 statslige arbejdspladser.
  • Etableres der mere end 10 nye statslige arbejdspladser, skal disse placeres i en land- eller oplandskommune.
  • Når der nedlægges/forflyttes statslige arbejdspladser i forbindelse med reformer i den offentlige sektor, skal der laves en konsekvensanalyse for den geografiske balance i Danmark.

Hver egn kan sit. I Sønderjylland er vi eksperter i termostater. På Fyn har vi robotklyngen, og på Lolland er vi førende i grøn energi. Vi ønsker at skabe en national erhvervspolitik, hvor vi udnytter vores regionale vækstcentre, specialiserer vores egne og rykker de offentlige arbejdspladser derud, hvor det giver mening.

Ønsker vi et Danmark i balance er arbejdspladser ikke nok. Bosætning er nøglen, og her skylder vi, at mennesker i landdistrikter også har adgang til egen praktiserende læge, lokalt sygehus og en stærk velfærd. Vi skylder, at man kan leve, og at der er noget at leve for. Her kommer kultur- og foreningslivet ind i billedet. Vi bør fordele vores statslige kulturmidler mere retfærdigt. I dag bruger vi indenfor kultur ca. 650 kr. pr. borger i Region Hovedstaden, mens vi bruger ca. 548 kr. i Region Syddanmark og 326 kr. i Region Sjælland. Den forskel betyder, at kulturtilbuddene alt andet lige vil være mindre dækkende i områder, hvor der i forvejen er længere til nærmeste kulturtilbud.

Og så er der vores foreningsliv, som binder særligt de mindre bysamfund og landdistrikter sammen. Det er her vi mødes på kryds og tværs af alder, viden og erfaringer. Men vores foreningsliv er udfordret af bureaukrati, benspænd med hvidvasklovgivningen og GDPR. Skævheden rammer landdistrikterne og bysamfund hårdere, hvor folk i gennemsnit er markant mere aktive[4]. Derfor er fraværet af handling på problematikker også en indirekte nedprioritering af livet på landet.

Socialdemokratiet har hverken løftet indsatsen for mere balance i statslige arbejdspladser, i private arbejdspladser eller i balancen i kultur- og fritidsliv. Det ønsker vi at gøre op med i en borgerlig regering.

 


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN