25. september 2022

Daniel Madié lyver for Byråd og borgerne i Randers om Randers Havn

Daniel Madié Gruppeformand og Byrådsmedlem for konservative Folkeparti, og udpeget Havnebestyrelsesformand misleder, ved at lyve for Randers Byråd og Borgerne. 

Løgnen sker om simple spørgsmål om Randers Havn og de mulige vanskeligheder Randers Havn står overfor i fremtiden, som konsekvens af opsigelser af eksisterende havnevirksomheder.

Når politikerne lyver eller »videregiver informationer, som de ikke regner for sande«, gør de det af samme grund som alle andre: for at forsøge at snyde nogen. Sådan siger tidligere formand for Etisk Råd og cand.mag. i filosofi og psykologi, Jacob Birkler i sin nye bog, »Den umoralske politiker«.

Daniel Madié´s løgne kan høres og ses fra Byrådsmødet i mandags d. 29 november 2021, hvor Byrådsmedlem Bjarne Overmark direkte spørger Daniel Madié, om der er eksisterende virksomheder, som er gentegnet på den nye havn, hvortil Daniel Madié svarer Tidligere udsendelser (avc.dk) 0.33.55 inde i Byrådsmødet Citat” Jo, der er flere virksomheder der flytter med i den nye havn og der er også nye virksomheder. Jeg må ikke udtale mig om hvilke og hvem det er, det er forretningshemmeligheder, selvfølgelig, men der er både eksisterende og nye” citat slut

Det står ikke helt i overensstemmelse med svar fra Havnedirektør John Morgen, som på mail har svaret på spørgsmål om havnedrift, skibsanløb, havnevirksomheder m.v. i mails af 12.06.2020 og 25.10 og 29.11-2021.

Svaret fra Havnedirektør John Morgen bekræfter, at der ingen eksisterende virksomheder som er gentegnet, og det er samme svar blev givet for over 1 år siden, og igen bekræftet fra svaret d. 25.10.2021 til og med Byrådsmødet 29. november 2021, altså på 1 år har man endnu ikke gentegnet en eneste virksomhed.

Godt nok er der i seneste svar af 29.11.2021 enkelte ubekendte og drøftelser i gang, men ingen har gentegnet.

Fakta er at der kun er 2 virksomheder som har fået udvidet deres areal, og så 1 ny virksomhed, på de nye Havnearealer.  

Daniel Madié har i sin egenskab af Byrådsmedlem og velbetalt Bestyrelsesformand for Randers Havn, misledt sine Byrådsmedlemmer og Borgerne i Randers Kommune, og derfor så skal hans udtalelser have konsekvenser, og han må stå til ansvar for sine vildledende udtalelser.

Randers kommune kan ikke have Byrådsmedlemmer, og i dette tilfælde en politisk velbetalt udpeget Havnebestyrelsesformand, der misleder borgerne og Byrådet med falske udtalelser. 

Samme person som nu ser ud til at kunne fortsætte i samme position i det nye Byråd og genbesætte sin Bestyrelsesformand for Randers Havn. Kan vi være tjent med det?

Hvorfor denne vildledning, og hemmeligholdelse? Hvad er det offentligheden ikke må vide?

Det fremgår jo tydeligt af svar fra Havnedirektør John Morgen, givet til undertegnede som helt almindelig borger, at der ikke som Daniel Madié ellers påstår, kan være tale om forretningshemmeligheder.

Så hvad er årsagen til løgnen? Forsøger man at dække over noget meget mere alvorligt?

Er beslutningen om havnens udflytningen en mulig katastrofe for Randers Havn og dermed Kommune, og kan det få alvorlige konsekvenser for havnens eksistensgrundlag!

Vi snakker om rigtig mange arbejdspladser? Eks. så vil DLG ikke være tilstede i Randers efter 2026, og sådan vil flere følge trop, med tab af arbejdspladser og indtægter til Randers Havn.

Det er dybt utroværdigt, og dybt bekymrende at offentlige betroede personer ikke fortæller sandheden, og det må få konsekvenser.

Når først troværdigheden hos politikere forsvinder, hvad er der så tilbage?

Så er vi tilbage ved tidligere formand for etisk råds udtalelser om det at lyve eller videregive information man ved ikke er sande, at det er for at forsøge at snyde nogen.

Derfor skal vi have undersøgt alt om havneudflytningen, konsekvenserne, opsigelserne m.v. så vi ikke ender i en katastrofe, med tab af havnevirksomhed og tabte arbejdspladser.

Vi må kunne forlange at få sandheden.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN