20. april 2024

Velfærdens geografiske kløft

I hjertet af Danmark ligger en udfordring, der truer med at splitte vores samfund ad geografisk. For som en stille storm har en bølge af velfærdssvigt langsomt men sikkert bredt sig ud i yderområderne. Gradvist forsvinder skoler, buslinjer, Flextrafik og adgang til læger roligt men ganske sikkert.

Den udvikling er efterhånden så grel, at den kalder på en akut og grundlæggende debat om statens ansvar over for alle borgere, uanset geografisk placering. For betaler vi da ikke samme skat, uanset om vi bor i Tarm eller Taastrup? – Eller i mange yderområder endda mere, fordi kommuneskatten ofte er højere der end i byerne.

Den kollektive trafik – eller rettere mangel på samme – er et kæmpe problem uden for de større byer. Og regionerne advarer om en “dødsspiral”, hvor nedskæringer på buslinjer tvinger folk til at investere i flere biler, hvilket igen reducerer chancerne for at genoplive den offentlige transport.

Men det stopper ikke her. Skolelukninger og lægemangel i provinsen er blevet hverdagskost, og det stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at leve som børnefamilie i yderområderne i fremtiden?.

Statens Ansvar og Nødvendigheden af en Debat

Det er et kæmpe problem, at staten ikke for alvor påtager sig en rolle og ansvar over for borgerne. Særlig fordi det er 30 års statslig centralisering og prioritering, vi kan takke for, at det er endt sådan.

At velfærdsstaten trækker sig væk fra yderområderne er et klart brud på princippet om lighed og adgang til basale services, og det kræver en omgående og grundlæggende debat. For vi står over for et opgør, der ikke kun handler om centrum og udkant, men også om hvordan vi vælger at fordele og prioritere vores fælles ressourcer.

Vejen Frem

Folketinget er ganske enkelt nødt til at træde i karakter og tage ansvar. Det kræver investeringer, prioriteringer og en erkendelse af, vi faktisk har en enorm ulighed og stigende geografisk skævhed. Og hvis vi skal løfte yderområderne, så er vi også nødt til at sikre ordentlig finansiering af områdernes velfærd.

Det er tid til at stå sammen og sikre, at Danmark bliver ved med at være et land for alle borgere, uanset hvor de vælger at bo.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN