29. september 2022

Ole Lyngby Pedersen

ORDENTLIGHED OG SAMARBEJDE

Landmand og Udvalgsformand Miljø-, Teknik og Klimaudvalget.

Jeg er opvokset på Faurgård i Ondrup, sammen med mine 2 brødre og lillesøster.

Jeg er uddannet landmand, på diverse landbrugsskoler, hvorefter jeg i 1983 som 24 årig købte 1/3 del af mine forældres landbrug Faurgård.

Faurgård ejer og driver jeg i dag sammen med min bror Per under navnet I/S Faurgård.

I/S Faurgård består i dag af 3 ejendomme og vi beskæftiger 6 faste medarbejder og 3 weekendafløsere.

Jeg er gift med Hanne, og har 3 voksne børn – Roberto, Viki og Nikolaj. Til stor glæde for Hanne og jeg, har de bragt os i alt 7 dejlige børnebørn.

Hanne har arbejdet 44 år på AVK international i Galten, samt meget kontorarbejde herhjemme på I/S Faurgård, så hun keder sig ikke.

Jeg har altid interesseret mig for organisationsarbejde, og i tiden før politik var jeg meget engageret i flere bestyrelser og repræsentantskaber inden for landboorganisationerne.

Siden jeg gik ind i det politiske arbejde, og blev valgt til Odder byråd 1. januar 2014, har jeg med sindsro kombineret byrådsarbejdet med landmandlivet, det har virkelig været 8 gode år i politik, som jeg er utrolig glad for, at være en del af, og jeg nyder hver en dag, også de dage med lidt modvind. Jeg prioriterer og vægter ordentlighed meget i min dialog med alle politiske kolleger såvel partifæller, som de jeg måske er uenige med. Jeg erkender og indrømmer gerne, hvis jeg har fejlvurderet en sag til beslutning. Som udvalgsformand vægter jeg den gode dialog med forvaltningen meget, det giver en god og effektiv service og sagsbehandling for borgerne i Odder kommune, at forvaltningen har arbejdsro for udvalgsformanden, og politisk indblanding i særdeleshed.

Jeg har mod på mindst 4 år mere i kommunalbestyrelsen, og jeg mener beskedent men klart, at jeg sammen med Uffes fantastiske hold kan bidrage til, at Odder kommune kommer sikket videre med vækst og udvikling også efter 1. januar 2022.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN