27. februar 2024

Mette Reissmann

Om mig
Som ung rejste jeg fra Esbjerg til København for at starte på jura & økonomistudiet på CBS. Men jeg har ikke glemt, hvor jeg kommer fra. Jeg husker stadig, hvad jeg lærte som blå spejder i 70´ernes Esbjerg: hjælp dine medmennesker, hvis du har kræfterne og evnerne. Hjælp dem når de har brug for det.
Jeg er socialdemokrat og brænder for at skabe muligheder for de mennesker, der ikke har de bedste forudsætninger her i livet. For at sikre en bedre fremtid for min søn og de kommende generationer, så de stadig kan føle sig trygge og bo i verdens bedste velfærdssamfund.
Derfor har jeg brugt min uddannelse og store dele af min professionelle karriere gennem mere end 30 år på arbejdsmarkedet på at beskytte forbrugerne, undervise, rådgive virksomheder i social ansvarlighed, bæredygtighed og hjælpe mennesker, der har svært ved at få styr på deres økonomi.
Jeg er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (S) og Teknik- og miljøordfører, tidl. medlem af Folketinget (2011-2019) og af Det Etiske Råd, medlem af Trygfondens repræsentantskab og af Kvindeøkonomien, som jeg var med til at stifte. Jeg er formand for Dansk Aktionærforening, Københavns Idrætsefterskole, Marstal Navigationsskole og ARC- Amager ressourcecenter, og vært i tv-serien ”Luksusfælden” på TV3.
 


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN