13. december 2024

Lene Burchardt

Jeg hedder Lene Burchardt og jeg er 55 år.

Privat er jeg gift med Torben, og jeg er mor til to børn og farmor og mormor til to børnebørn.

Jeg har været skoleleder i omkring 18 år på flere skoler i Nordjylland. For to år siden færdiggjorde jeg min Master i ledelses og organisation. Dette var anstødsdelen til, at jeg fik realiseret min store drøm, om at blive ledelseskonsulent. Jeg startede som selvstændig og etablerede min egen virksomhed Ledelse et al.

Gennem min virksomhed hjælper jeg ledere primært i det offentlige med at holde fast i at gøre det rigtige og ikke kun have fokus på at gøre det rigtigt. Det er vigtigt, at man som offentlig leder kan mestre at være leder i en politisk styret organisation.

Mine mærkesager:

Mindre kontrol og mere tillid til sygeplejersken, pædagogen og lærere. Vi har dygtige ledere og medarbejdere i det offentlige – slip dem fri af unødvendige regler og kontrol.

En stærk Folkeskole, med fokus på faglighed og trivsel. Det frie skolevalg, skal ikke være et fravalg af Folkeskolen.

Familiepolitik bygger på en balance mellem respekt for forældrenes grundlæggende ansvar for deres børn og samfundets pligt til at opstille gode rammer Det er i familien, børnene lærer at vise omsorg og tage ansvar for andre og sig selv. Fleksibilitet er et af nøgleordene for at imødekomme de forskellige behov, forskellige familier har.

Grøn omstilling. Vindmøller og solceller er allerede store danske succes´er – men er det nok? Grøn omstilling skal være nemt for danskerne.

Vi skal have et enklere skattesystem, der samtidig gør det mere attraktiv, at yde en ekstra indsats. Vi mangler arbejdskraft i Danmark. Topskatten er med til at bremse lysten til at arbejde mere. Det skal vi have ændret.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN