Lars Mogensen
Om mig
Jeg er 49 år, bor i Bigum ved Tjele Langsø med min kone og 2 drenge. Vi driver et deltidslandbrug på 100 hektar. Jeg er født og opvokset i Bigum og et indgående kendskab til Tjele Egnen.
Jeg er ansat på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg som souschef. Jeg har tidligere arbejdet 9 år som kommunal revisor. I perioden fra 2004 til 2011 var jeg ansat i Viborg, som sektionsleder i Økonomistaben.
Jeg er ny kandidat til Byrådet, men har meget at bidrage med. Jeg har indgående kendskab til den kommunale økonomi og forvaltning og kombineret med min store erhvervsfaring og livet som selvstændig landmand vil jeg fra første dag kunne bidrage konstruktivt til en Viborg Kommune i fortsat udvikling.
Mine fokusområder:
Øget vækst, flere arbejdspladser skaber grundlag for en Viborg Kommune i fremgang
Tiltrækning af flere nye uddannelser
Flere unge på erhvervsuddannelserne
Landbruget med i Byrådet
Grøn omstilling – en mulighed for vækst i Viborg Kommune
Hurtig kommunal sagsbehandling
Attraktive byggegrunde, også lokalt