4. oktober 2024

Charlotte Nellemann

Jeg er 48, sammen med min mand er vi forældre til tre piger på 6, 6 og 8. Jeg er opvokset på Amager og vores familien bor også i hus her i dag.

Jeg kommer ud af en klassisk arbejderfamilie hvor min far var værktøjsmager og min mor sygehjælper. Mine forældre prioriterede benhårdt, min far havde et ekstra arbejde så min mor kunne nøjes med at arbejde deltid, de satte min søster og jeg på boglig katolsk privatskole, vi boede i parcelhus, kørte i en halvgammel bil og tog kun på en enkelt udenlandsferie mens jeg var barn.

Som familie dyrkede vi masser af sport, og havde en meget aktiv livsstil. Jeg har som junior vundet 2 danmarksmesterskaber i langdistance kaproning, og flirtede lidt med landsholdet derefter.

Jeg har tjent mine egne penge siden det var muligt, og har altid nydt selv at kunne bestemme over dem.
Jeg er opvokset med frihed, pligt, ansvar og stor kærlighed. Kort sagt – jeg har haft en fantastisk barndom.

Uddannelsesmæssigt har jeg en lidt kringlet baggrund med først at læse kiropraktik i 3 år på Odense Universitet (i dag Syddansk Universitet) for bagefter at skifte til designskolen, og senere at blive videreuddannet i produktionsstyring i mode- og livsstilbranchen.

Der har jeg arbejdet +25 år, og har produceret alt muligt for alle mulige firmaer. I dag er jeg selvstændig inden for sammen område, og har en flok mindre brands som kunder. Jeg har gennem årene lavet masser af frivilligt arbejde både i alle mulige bestyrelser, som advisory board member i Handelsbanken i over 8 år, og som bartender til diverse festivaller og havnefester.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN