Mange mener, at atomkraft er Guds gave til menneskeheden, og det er her, vi bør satse stort som vores fremtidige vedvarende energikilde.
Jeg hører hvad mange her siger, og kan også godt se fornuften i på et tidspunkt at udnytte det enorme energipotentiale, der er kan være i kernekraft. Især mener jeg, at vi skal forske langt mere i emnet.
Imidlertid er der stadig nogle udfordringer, der gør, at jeg ikke ser den klassiske fission vi benytter i dag, som den løsning for atomkraft, vi bør satse stort på.
Dels ER der stadig risici forbundet med atomkraft. Pt. får vi på verdensplan omkring 10% af vores energi fra atomkraft, og statistisk sker der et større uheld i omegnen af hvert 10-20 år. Matematik og statistik dikterer, at hvis vi skal have al vores energi (dvs. 10 gange så meget) fra atomkraft, så risikerer vi også, at mængden af disse katastrofer tidobles – og er vi virkelig klar til på verdensplan at se en større ulykke som Tjernobyl eller Fukushima hvert eller hvert andet år?
Ydermere er der en kæmpe udfordring i hvor lang tid det tager at etablere atomkraftværker, og desuden er de relativt dyre. Typisk tager det mindst 5 og ofte op til 10 år rent faktisk at bygge dem, og der går også ofte omkring 10 år, før man gennem sparet energi har neutraliseret det CO2 forbrug man har haft ved at opføre et kraftværk. I en tid hvor vi står overfor nogle kritiske mål, blandt andet dem for 2030 omkring CO2 reduktion, står det derfor i diametral modsætning til vores politiske ambitioner at satse på atomkraft.
Desuden er der i den virkelige verden meget længere fra tanke til handling, da der stort set altid går 10-20 år fra man politisk beslutter at bygge et atomkraftværk, til det rent faktisk står klar, og der kommer energi ud i den anden ende – og det kan vi simpelthen ikke vente på.
Rent politisk og ressourcemæssigt er der også en potentiel udfordring. Uran heller ikke noget, som et frit tilgængeligt for alle, som sol og vind er det i dag. Det betyder, at allerede som det gør sig gældende i dag, kan man sætte sig på kontrollen over radioaktive råstoffer, som man skal bruge til at fremstille energien, og med denne kontrol tilrane sig politisk og økonomisk kontrol – præcis som vi ser det for fossile brændstoffer i dag, som olie, gas mm.
Vi ved, at især kontrollen af olie har været årsag til mange krige eller politisk manipulation af landes regeringer, og jeg så langt hellere, at vi på verdensplan blev helt uafhængige, frem for at vi stadig er tvunget til at købe et eller andet råstof, som vores energiproduktion er kritisk afhængige af.