Regeringen indgik i 2020 en aftale om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.
Sundhedsministeriet skal over en fireårig periode fra 2021-2024 følge op på, hvordan midlerne indgår i regionernes prioritering.
Den første opfølgning viser, at der er sket en positiv udvikling for kapacitetsudvikling og planer for etablering og udvidelse af sengepladser. De prioriterede midler indgår desuden i regionernes budgetter for 2021. Samtidig har regionerne sikret, at den ikke-udnyttede andel af bevilling for 2020 er anvendt på en måde, som gør det muligt at prioritere psykiatrien yderligere fra 2021 og frem, så midlerne kommer psykiatrien til gavn over årene.
Opfølgningen viser også, at der desværre ikke er forbedringer i forhold til akutte genindlæggelser eller anvendelse af tvangsforanstaltninger i psykiatrien. Udviklingen skal dog generelt tages med forbehold, da det er tidligt at forvente målbare effekter af tilførslen af midlerne. Der er derfor et stort behov for, at følge udviklingen tæt, da psykiatrien på disse og andre områder har brug for et tiltrængt løft.
Når den psykiatriske patient møder lægen / sundhedssystemet er det endvidere meget vigtigt, at patienten mødes, som et menneske, der både kan have psykiatriske og fysiske sygdomme. Dette møde kan vi blive bedre til i sundhedssystemet. Man risikerer ellers at overse fysiske symptomer, der vil kunne forværre patientens samlede sundhedstilstand. I statistikkerne kan vi se dette som en forhøjet dødelighed.
Også i sundhedssystemet er det vigtigt at have de helhedsorienterede briller på, ikke mindst i psykiatrien.
Det handler om mennesker, om faglighed og tværfaglighed, og om samarbejde og dialog. Og det handler også om at mindske uligheden i sundhed for udsatte grupper.
Det glæder mig derfor også, at der i Region Midtjyllands budget 2022 er fokus på at styrke Psykiatriområdet. Den psykiatriske patient kan ikke selv kæmpe for dette.
Jeg vil i Regionsrådet følge udviklingen tæt og kæmpe hårdt for de udsatte borgeres sundhed.