Socialdemokratiet har ændret sig – og de der husker Poul Nyrups udfald mod Dansk Folkeparti og erklæringen om at “stuerene det bliver I aldrig” må undre sig.
Jeg begriber ikke, at det kan være så afgørende for Socialdemokratiet, at beholde magten – hvor rar den end er – at man vil smide alle sine ordentlige og gode værdier i skraldespanden for det. For hvad er magten værd, hvis man ændrer sig til noget man med rette kun kan finde uværdigt og væmmeligt?
Denne Rasmus Stoklund er måske en af de fremmeste eksponenter for en for mig at se kalkuleret afstumpethed, hvor muslimer og flygtninge igen og igen ugleses, til fordel for at skabe en os og dem dynamik, der skal sikre grebet om magten. Men han er ikke alene og vi ser det flere steder – mest patetisk da statsministeren fremhævede jødernes behov for at kunne praktisere deres tro og den pagt Danmark har med det jødiske folk, og af den grund ikke ville indføre et forbud mod omskæringer. Selv presset af journalister: ikke et ord om muslimernes behov.
– for det havde ikke været i overensstemmelse med strategien.
Så kære jer: Er I tilfredse med, at ideologierne er væk, og at det der er tilbage er en beregnende retorik der er renset for empati med mennesker når det tjener til fastholdelse af magten?