Erik Bo Andersen har igen fundet messingtrompeten frem – denne gang for at lange ud efter chefredaktøren på Randers Amtsavis.
Anledningen?
En leder, der kalder modstanden mod Klimabroen og Flodbyen for det, den er ved at udvikle sig til: en farlig leg med Randers’ fremtid.
Men det handler ikke kun om retorik. Det handler om konsekvenser. Hver gang Erik Bo spreder tvivl og insinuerer “hemmelige aftaler”, skaber han usikkerhed blandt investorer – og trækker tæppet væk under vigtige projekter. Sporbyen gik i stå, efter Lærernes Pensionskasse trak sig. Udviklingen i Dronningborg er sat på pause. Bryggertårnet blev unødigt forsinket. Ringvejen sat i bero. Én mands konstante modstand har mærkbare og skadelige effekter for Randers som en attraktiv by at investere i.
Midt i dette støjer han med sit eget luftkastel: “Østbroen” – et pseudoprojekt til 5 mia. kr., uden finansiering, uden bred opbakning og uden evne til at løse de problemer, Randers reelt står med: klimasikring, byudvikling og trængsel over Randers Bro.
Han kalder andres visioner “prestigeprojekter” – men glemmer, at hans eget forslag netop mangler det allervigtigste: realisme. Det svarer lidt til at købe en guldfisk, fordi man har brug for en brandmand.
Og så spørger han, hvad aftalen med AP Ejendomme indebærer – og antyder, at der er noget fordækt på spil.
Den slags konspirationsteori er ikke bare useriøs – den er farlig. Der er en aftale, vedtaget politisk og økonomisk forankret. Du kunne vide det, Erik Bo, hvis du læste dagsordener frem for bare at sende læserbreve med versaler og løftede pegefingre.
Du taler om demokrati og borgerinddragelse – men ignorerer de mange høringer, workshops og analyser bag Klimabroen og Flodbyen. Projektet er veldokumenteret og gennemarbejdet. Det er Randers’ bedste kort – nu, ikke i 2040.
Moderaterne arbejder parallelt på en langsigtet løsning: en østlig omfartsvej fra Motorring Syd til E45 Nord. Men den kommer tidligst i 2040’erne. Indtil da har vi brug for konkrete løsninger. Flodbyen og Klimabroen skaber klimasikring, byudvikling og grøn mobilitet – alt det, Randers har brug for.
Så ja, Erik Bo: Man må gerne mene noget andet end flertallet. Men man har også et ansvar. Et ansvar for sandheden. Et ansvar for byen. Og et ansvar for ikke at spænde ben for fremskridt, fordi man er blevet fornærmet over, at udviklingen ikke følger ens egne tegninger.
Randers fortjener en fremtid – ikke et ekko-kammer af konstant modstand og mistænkeliggørelse. Det er på tide, vi får skruet ned for tågehornet Erik Bo Andersen.