18. august 2022

Erik Bo Andersen

Ringboulevardens trafik tal og økonomi

I debatten om Ringboulevardens linjeføringer er to af de politiske argumenter, at hvis vejen ligges længere ud, og nord om Dronningborg idrætscenter og skov i alternativ 5 eller Østbrolinjen, så afvikler man ikke nok trafik, og så er den for dyr at anlægge.

Men er det et argument der holder? Nej, for der er ingen faktuel data til at understøtte påstanden?

Argumenterne er blev fremført i Byrådssalen i sag nr. 169 d. 25/4-2022 og igen på Borgermødet 7/6-2022 i Dronningborghallen.

Men…….. hvor er de faktuelle tal for disse argumenter. Hvordan kan man argumentere for det, uden at kende de faktuelle beregninger på trafiktallene eller at der i økonomispørgsmålet tages højde for plastisk ler, terrænforhold, ekspropriationer og evt. erstatninger m.v.? 

Der er jo kæmpe forskel på Økonomien på de enkelte løsninger? Så at bruge samme enhedspris pr. meter vej, er alt for usaglig og giver et meget skævt billede af virkeligheden og økonomien på det enkelte forslag.

For økonomi spiller en rolle i en politisk beslutning, så hvorfor ikke være mere præcis i sine overslag?

Kigger vi så på trafik tal, så findes der kun beskrivelser på Alternativ 2, med og uden Klimabro fremskrevet til år 2030 på Erhverv og planudvalgets dagsorden sag nr. 5 af 12 januar 2022 

Men den fortæller ikke noget om hvad og hvilke veje den aflaster og med hvor meget?

Østbroen har bedt forvaltningen om at fremlægge alle trafik tal for alle alternativer med og uden Klimabro trafik. Både med nuværende trafik tal (anno 2022), og så fremskrevne trafik tal og det gør vi for at få et faktuelt billede af hvordan trafikken afvikles med de forskellige løsninger. Hvilke veje der aflastes og med hvor meget og hvilke veje der får mere belastninger.

Det vil samtidig også vise, den kæmpe fremtidige belastning som Klimabroen vil medføre, på nøjagtig de samme veje, som man ellers overfor borgerne siger, man skal aflaste? 

Vi har ligeledes bedt om, at de økonomiske beregninger bliver mere præcise.

Men de ønskede trafik tal og økonomiske beregninger kan vi ikke få, med begrundelse i Citat” Forvaltningen har ikke gennemført trafikmodelberegninger og konsekvensvurdering af Ringboulevardens forlængelse” Man ønsker altså ikke at fremlægge det vi beder om? Hvorfor? Hvad er man bange for at vi skal se?

Østbroen fortsætter arbejdet med, at forsøge at fremskaffe alle data og beregninger, der er så faktuelle og præcise som overhovedet muligt, for kun på denne måde, kan man argumentere og træffe en afgørelse baseret på et fyldestgørende og korrekt grundlag.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN