27. oktober 2021

Randers Kommune

Randers Byråd skal have nyt navn

Radikale Venstre og SF i Randers Byråd er gået sammen om et beslutningsforslag.

Vi ønsker en navneændring.

Partierne foreslår, at Randers Byråd fremover omdøbes til Randers Kommunalbestyrelse, hvilket vi indstiller til beslutning i Randers Byråd
Ændringen skal træde i kraft fra 1. januar år 2022.

Mogens Nyholm, Radikale Venstre: ”Navnet Randers Byråd hører en svunden tid til, da Randers Kommune nærmest kun var Randers By.

Derfor var det naturligt historisk set, at kalde bystyret, som det jo var, for Randers Byråd. Efter storkommunens dannelse, bor 1/3 af kommunens borgere uden for Randers by.

Følgelig synes jeg, og Radikale Venstre, at det er naturligt, at vi fra år 2022, ændrer navnet til Randers Kommunalbestyrelse.

Det giver et vigtigt signal om, at den politiske bestyrelse er for alle Randers kommunes borgere”.

Rosa Lykke Yde, SF: ”Jer bor i Faarup uden for Randers.

For mig, og for mange af os der bor i landdistrikterne, er navnet Randers Byråd forkert.

Betegnelse byråd er ganske enkelt misvisende. Vi har ikke bystyre, som før den seneste kommunalreform. Randers Kommune er meget mere end Randers by.

Vi har de facto en kommunalbestyrelse for hele Randers Kommune.

Både for Randers by, de andre byer og landdistrikterne. Det i sig selv retfærdiggør navneændringen.

Jeg håber et flertal vil være med til, at de lokalpolitikere, der vælges ved kommunevalget til november, ikke indtræder i Randers Byråd, men i Randers Kommunalbestyrelse”.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN