27. oktober 2021

Randers Kommune

Parkeringsnormen i Randers er utilstrækkelig

Debatindlæg af Erik Bo Andersen, Østbroen (Liste til KV21)

I en tid hvor der har været enormt fokus på manglende p-pladser i Randers Midtby, Boligkarrer i Tøjhushaven, Danmarksgadekvarteret, Sjællands-/Jyllandsgade kvarterne, og parkering omkring

Arena Randers, Randers Stadion og Water Wellness, som alle skriger på flere p-pladser og hvor p-normen på ingen måder er opfyldt, så det skønnes at behovet er umætteligt. Så burde det ikke bare give stof til eftertanke, nej der burde ringe så store alarmklokker, at det ikke var til at tage fejl af.

Men men men…….. I Byen til Regnvandsbassinet, i Kommunens daglige tale kaldet Byen til
vandet eller Flodbyen Randers, udviklingsplan s. 61, der vil man se, at i etape 1 mangle ikke færre end -292 p-pladser, og samlet set i projektet vil der mangle ikke færre end -222 pladser.

Behovet er baseret på nuværende p-normer, og selv om man ved at det er utilstrækkeligt, så fortsætter man projektet, som intet er sket og så skubber man problemet foran sig.
Ovenstående er jo alene behovet for p-norm i forhold til boliger mv. i Projektet, men det tager jo ikke højde for besøgende, så kravet til p-pladser vil jo være endnu større, og specielt i et område som Kommunen jo gør et sturt sturt nummer, som man siger i Cirkus, ud af, at fortælle er for alle Kommunens borgere, der er bare ingen p-muligheder.

Samtidig så har vi alle hørt Kommunen argumentere for at flere og flere har bil og endda to eller flere pr. husstand, så nytter det jo ikke noget at den p-normen man har, så ikke ændre sig med behovet og udviklingen, og sikre en større p-norm, således at der stilles større krav til p-arealer i de nye projekter.

Samtidig med Kommunens kæmpe ambitioner i udviklingsplanen, som på besynderligvis opererer med samlede minus p-pladser, så skal man tillægge de hundredvis af de nuværende p-pladser ved Brotoften, Bolværksgrunden, Rutebilstationen og langs Toldbodgade der forsvinder, og så efterlader et endnu større problem i manglende p-pladser.

Parkeringsnormen i Randers skal til gennemsyn og Byen til regnvandsbassinet er en ommer når ikke engang det basale er på plads.

Der trænger i den grad til nye øjne og en oprydning.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN