Regeringen har med sundhedsreformen sat gang i en af de største ændringer af vores sundhedsvæsen i mange år. Nye sundhedsråd skal være bindeleddet mellem regioner og kommuner og sikre bedre sammenhæng for borgerne.
Intentionen kan jeg kun bakke op om. For danskerne er ligeglade med, om hjælpen kommer fra kommunen eller regionen. Når man bliver syg, ældre eller svækket, så ønsker man én ting: At systemet fungerer.
Men vi skal passe på, at sundhedsreformen ikke ender som endnu en strukturreform, hvor der flyttes rundt på kasser, udvalg og organisationer, mens borgeren oplever meget lidt forskel.
Jeg sidder både i regionsrådet og i Randers Byråd, og jeg ser hver dag den udfordring, der opstår, når to systemer skal arbejde sammen. Der kan være gode intentioner på begge sider af bordet, men virkeligheden er, at borgerne nogle gange bliver tabt mellem region og kommune.
Det gælder særligt vores ældre, kronikere og psykisk sårbare borgere. Det er mennesker, som ikke har brug for flere møder mellem myndigheder. De har brug for, at nogen tager ansvar.
Derfor bliver de kommende sundhedsråd afgørende. De må ikke blive endnu et politisk lag med flotte strategier og lange dokumenter. De skal være et sted, hvor beslutninger bliver truffet, og hvor der er fokus på nærhed, tryghed og kvalitet.
Fra Dansk Folkepartis side har vi altid kæmpet for et sundhedsvæsen tæt på borgerne. Et sundhedsvæsen, hvor man ikke skal bo i en storby for at få ordentlig behandling. Det gælder også i Randers og resten af Region Midtjylland.
Vi skal holde fast i vores lokale hospitaler, vores sundhedstilbud og vores dygtige medarbejdere. Centralisering må aldrig blive forklædt som effektivisering.
Samtidig skal vi turde stille krav. Flere penge løser ikke alle problemer. Vi skal også se på bureaukratiet. For mange medarbejdere bruger i dag værdifuld tid foran computeren, når de burde bruge tiden sammen med borgerne.
Sundhedsreformen bliver kun en succes, hvis den kan mærkes i hverdagen. Hvis den ældre borger får en bedre overgang fra hospital til eget hjem. Hvis den psykisk sårbare får hurtigere hjælp. Hvis familien oplever, at nogen tager ansvar.
Ellers risikerer vi blot at have skabt en ny struktur uden at skabe et bedre sundhedsvæsen.
Nu har politikerne en opgave: Vi skal sikre, at sundhedsrådene ikke bliver endnu et system for systemets skyld, men et værktøj til at give danskerne et tryggere og stærkere sundhedsvæsen.
Det skylder vi borgerne.