19. april 2024

Havnen bør gøres kommerciel

Næstved Havn – porten til Europa og Næstveds DNA – hvad skal der ske med den? Det er en debat, der vil fylde lokalt i dette valgår, og det er da også en større beslutning, som rummer mange konsekvenser og muligheder.

Nye Borgerlige vil gerne slå fast, at vi fortsat vil have en erhvervshavn, ikke som en kommunal havn, men som et A/S. Vi tror nemlig, at med kommercielle kræfter ved roret, så vil vi kunne gøre havnen til et endnu større aktiv, som skaber udvikling og vækst til byen. Havnen vil derved få mulighed til, at udvikle sig i forhold til markedskræfterne.

Det er vigtigt at sende dette signal, og vi skal som byråd hurtigst muligt finde enighed, så havnens virksomheder får klarhed om fremtiden. Placeringsmæssigt har vi endnu ikke et konkret bud, da vi har behov for at få flere spørgsmål belyst – der er mange interessenter der har en aktie i havnens fremtid, og vi vil sikre os, at alle aspekter kommer med.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN