29. marts 2024

Min politiske sommerferie - i dag i Uggelhuse

KAFFETUREN FORTSÆTTER. Igen i dag drikkes kaffen i en af Randers kommunes mange hyggelige landsbyer.
Byens indbyggertal er ca. 400, og navnet er Uggelhuse. Uggelhuse ligger i kommunens sydøstlige del. Dagens kaffevært er Karsten, som altid har boet i fjordbyen. Karsten er pænt kendt fra medierne. Har eksempelvis for nylig været med i Nak og Æd. Kendt som jæger, forfatter, og er byens nye sivskomand. Meget mere om det, senere i Uggelhuse kaffesnakken. Billeder skydes som altid.
Dagens snak adskiller sig en del fra de tidligere snakke, som jeg har haft i de andre landsbyer. Vi ser nemlig mere tilbage i tiden, end fremad.
Lidt forhistorie. Jeg har ikke planer om en udenlandsrejse. I stedet vil jeg bruge noget af min politiske sommerferie på at tage på kaffebesøg rundt omkring i Randers Kommune – en rejse rundt i kommunen. Jeg kontakter nogle borgere tilfældigt, og måske er der er en borger derude, der kontakter mig for at give en kop kaffe? På min kaffe-rundtur i kommunen vil jeg mindes tidligere besøg i mit politiske virke, møde nye mennesker, og måske få inspiration til det valgprogram jeg og mit radikale bagland er i gang med at udarbejde.
Eftertanke.
Vi er i landsbyen, hvor jeg virkelig fik min politiske ilddåb. Forklaringen er, at jeg, som nyvalgt udvalgsformand for Miljø og Teknik tilbage i storkommunens første levetid, blev inviteret til Uggelhuse, for at være med i en dialog om det lokale kraftvarmeværk. Et stuvende fyldt forsamlingshus mødte mig, og kommunens embedsmænd. Vi kom i den grad på udebaneafsnittet, smil. De gode Uggelhusere ønskede kommunal hjælp omkring deres fjernvarmeværk, som landslovgivningen (desværre) ikke tillod, husker jeg. Karsten og jeg vendte sagen kort.
Vi springer en masser mellemregninger over, og når frem til status og resultatet. Kraftvarmeværket er lukket og slukket.
Der er, så at sige, slået en streg i sandet. Under snakken med Karsten om Kraftvarmeværkets endeligt, siger han med bestemt stemme, at han selv italesatte Værket skulle overleve, men i dag kan han se, at det var godt for de to byer, at Kraftvarmesagen slutteligt endte, som den gjorde.
Sagen fik bølgerne i fjordbyen til at skvulpe. Heldigvis er det ved at være ”blikstille vand” i byen, og såret er ved at heles fint, føler Karsten. Fællesskabet er igen ved at blomstre, og det bekommer ham vel.
Vi sidder og drikker kaffen på byens gamle landplads. Et utroligt smukt område, som i dag, og historisk set, er en utrolig vigtig plads for borgerne i den lille by. Her på pladsen er landet tagrør, siv og fisk. Pladsen kan kaldes fortidens industrihavn.
Stiller kaffeværten spørgsmålet, hvad det gode ved Uggelhuse er? Værten svarer: Det er trygt sted at leve, man kender hinanden, et godt fællesskab og en fantastisk natur. Mange af de børn, der er født og opvokset her, bliver boende, og det viser jo, at de er glade for deres hjemegn, tænker Karsten.
Kirke har byen ikke, her tager byens borgere til nabobyen Virring. Men siger Karsten, med et smil på læben, så tror han ikke kristendommen historisk set har haft et stort tag på byens borgere.
Uggelhuse er en fiskerby. Det fornemmes, når man kører i gennem byen, synes jeg. Byen er bygget op om fjorden. Den plads vi sidder på, er i tidernes morgen foræret af Gl Estrup slot til landsbyen, så vi sidder faktisk på fællesjord for landsbyens borgere. I tidernes morgen var der her flere små fiskerhuse, hver ejet af en Ugggelhuser. Enkelte fiskerhuse ses stadigvæk, og kaffeværten ejer et af dem.
I de gamle dage levede Uggelhuses borgere ved en form for blandingsøkonomi. Byens borgere levede af fjorden, suppleret med anden indtægt. Supplements fag kunne være gårdmand hvervet, minkfarm, fabrik inde i Randers mm.
Sivsko er produceret i massevis i Uggelhuse. Vi er nogle, der fra vores yngre år kan huske, når den tidligere sivskomand, nu afdøde Svend Hjortshøj, tonede frem i Randers Amtsavis, og på TV 2 Østjylland. I dag er Karsten byens sivskomand, og repræsenterer det erhverv, som byen, i mange generationer, har været så kendt for.
I Uggelhuse er de selvforsynende med siv. Det findes ved fjorden, det samme kan siges om de tagrør, byen historisk set også er kendt for. Byen har i tidernes morgen haft flere vævestuer, hvor rørvæv til husbyggeri, blev lavet. Jeg kan forstå, at i Uggelhuse har man virkelig forstået at udnytte de muligheder beliggenheden tæt ved fjord og natur giver.
Siger man brødrene Hans og Arne Rygaard, så ved de gamle borgere i Uggelhuse godt, hvem man taler om. Det er landsbyens sidste færgemænd, der lukkede og slukkede tilbage i 1950`erne eller der omkring. Måske en læser af dette skriv kender tidfastsættelse?
Uggelhuse var også i tidernes morgen en stationsby. Randers – Romalt – Uggelhuse – Floes – Allingåbro – Auning – Ryomgård (1876 – 1971).
I mange år tog folk fra både Djursland og Randers på indkøb i Uggelhuse, når der skulle serveres ål til gæsterne. I nogle årtier var der også mulighed for at fortære ål på daværende Uggelhuse kro, og på Hamlets kro i nabobyen Langkastrup. Begge kroer er i øvrigt nedrevet i dag.
Nu når Langkastrup nævnes, så er der lidt sportslige minder jeg og Karsten lige vender. F.eks., dengang Langkastrups håndbolddamer i sommerturneringen lå placeret i den bedste division for håndboldkvinder. Anført af søstrene Brøste. Eller, som jeg kunne fortælle Karsten, da Uggelhuse i år 1955 på udebane slog min barndomsby Nørager Boldklub fra Djursland med 23 – 0 (kilde Nørager Boldklubs hjemmeside).
Vi talte også om pavillonen, der lå i Floes Skov, som for flere årtier siden blev flyttet til Allingåbro. Sten for sten, bjælke for bjælke, for at blive genopført i stationsbyen længere mod øst. I dag er denne pavillon (skribent vil hellere kalde det en mini-hal) en del af Allingåbro Hallen. Karsten og jeg (og den dygtige fotograf) tog til åstedet i Floes Skov, der hvor pavillonen lå. Ligesom vi kiggede forbi der, hvor den sidste fodboldbane lå.
Det er mange år siden, at der er blevet spillet håndbold i Langkastrup GF og fodbold i Uggelhuse. Tilbage i 1960`erne eller deromkring, blev Uggelhuse/Langkastrup en del af Sønderhald IF. Altså byerne gik sammen med Assentoft.
Fjorden er den dag i dag stadigvæk en vigtig del for Uggelhuses indbyggere. Knap så meget hos de unge, som i gamle dage. Tilbage i tiden var det almindeligt, at konfirmander (nok mest drengebørnene) fik en båd i konfirmationsgave. Det i sig selv fortæller en del om fjordens betydning tilbage i tiden. Både i konfirmationsgave hører dog fortiden til, forstår jeg.
Karsten er forfatter. En ny udgivelse er på vej. Tidligere har han udgivet en novellesamling, der hedder Skyggesider. Jagtbøger er også i hans skribent-sortiment.
Nu når vi er i Uggelhuse skal fiskeri og natur med i snakken. Karsten fortæller, at der nu er mere ålegræs lokalt, men ålene synes ikke at øges. Fortæller, at der er begrænsninger på ålefangst i dagens Danmark. Fuglevildt topper, mens hos fiskene ses modsatte tendens. Noget de undres over, de gode Uggelhusere. Noget de taler om, i den smukt beliggende fjord og fiskerby.
Karsten har ikke nogle indvendinger omkring Randers kommunes og byrådets arbejde. Det er jo klart, at en del må ske i storbyen Randers. Lidt udkant er vi måske, men jeg synes, at der er en fornuftig balance i tingene, siger Uggelhuses sivskomand, forfatter mm.
Skribenten tænker. Føler de gode Uggelhusere sig trådt på en gang i fremtiden, skal de nok forene sig mod byråd og kommune. Tænker på dengang, hvor jeg for mere end et årti siden sad i et stuvende fyldt Uggelhuse Forsamlingshus. Den dag, var undertegnede og embedsmændene, der spillede på udebane. Uggelhuse var et stærkt hold på dagen, der stod sammen. Det er et vigtigt kendetegn ved de gode folk fra byen hvor Gudenåen og fjorden mødes…
Tænker, at næste gang en udvalgsformand ad åre måske kaldes til huse i Uggelhuse, kan det meget vel handle om de truende oversvømmelser, som der tales så meget om lokalt, nationalt og globalt. Vi ved jo, at bl.a. Uggelhuse er truet på den længere bane; siger prognosen.
En politisk parentes bemærkning til ovenstående ”spådom”. I dag er det kommunerne, der har ansvaret for klimasikring, og overordnet set skal borgerne selv betale for sikringen mod oversvømmelser. Med mine politiske erfaringer in mente, ser jeg i den sammenhæng alvorlige udfordringer for både borgerne og kommunerne i DK, når vi taler klimasikring i by og på landet. Derfor har jeg for nyligt opfordret mit partis folketingspolitikere, til at tage oversvømmelses-udfordringen op på landsniveauet – for ærlig talt, så er skitserede udfordring så stor en mundfuld, at borgerne og kommunerne må have økonomisk hjælp hertil fra det store samfundsfælleskab; fra landsniveauet.
NB. Slutteligt vil jeg lige opdatere min barndomsby, og barndomsklub, Nørager Boldklub omkring deres seniorherres evner til at spille fodbold. De er blevet meget bedre til fodbold, end i år 1955. I dag spiller landsbyens gul-sorte fodboldhold i den lokale fodboldtop – lige nu i serie 2. Det er faktisk ikke så ringe endda, bare lige for at sige det på jysk.
I dag har fotografen skudt i alt ti billeder: 1. Skribent og Karsten siddende ved Landpladsen, og gør klar til at få sig en kop kaffe og snak. 2. Nærbillede af Karsten – og som man kan fornemme, kan han næsten ikke tro på, at Uggelhuse har slået Nørager BK med cifrene 23 -0, smil. 3. Billedet, hvor der ses to huse med røde tage, er der hvor Uggelhuses færge (en stor robåd) lagede til, på nordsiden af fjorden. 4. Landplads` bådehavn – stedet besøges dagligt af mange lokale. I den ½ time vi var der, kiggede flere lokale forbi 5. Karsten og skribent taler natur og fiskeri ved Karstens elskede fiskerhus. 6. Karsten øser lige vand på sin båd, nu når vi kigger forbi 7. Karsten står og forklarer, hvor den gamle minihal lå for mange årtier siden (i Floes Skov) 8. Skribent og Karsten taler på det sted, hvor den sidste fodboldbane for Uggelhuse lå (lige midt i Floes skov) 9. Karsten stående på togskinner ved den gamle Uggelhuse Station. Mange gange har Karsten taget toget herfra, og ud i den store verden. 10. I dag benyttes den gamle jernbanestræk fra Romalt til Allingåbro af turistattraktionen Djursland for fuld damp. På det tiende billede ses en af de 60 skinnecykler, der tilfældigvis kom forbi, da Karsten mindedes Stationen og det sted, hvor den nu nedrevne Uggelhuse kro havde adresse.
Ikke mere kaffe i dag. Ikke mere snak. Tak til Karsten for værtskabet. Det var en spændende vandring i by, ved fjord og i skov. Kaffen og snak bekom mig vel.
Kaffeturen fortsætter i næste uge. Vi skal til den nordlige del af Randers kommune, og smage kaffe, der er købt i Havndal DagliBrugs – kaffen drikkes på mandag.
God dag til dig, der læser dagens kaffetur.

DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN