30. november 2022

Sænk skatten, formindsk bureaukrati og dæmp inflationen

I faget international økonomi snakker man ofte om multiplikatoreffekten, hvilket er et fagord der udtrykker for hvor meget forbrug og derved brutto nationale produktion (BNP) en sum penge vil generere igennem en bestemt retning i det økonomiske kredsløb, og den retning der skaber mest forbrug, er igennem det offentlige.

 

Et højt forbrug er sådan set ikke et problem så længe produktion kan følge med forbruget, men i den nuværende situation gør den ikke, et tegn på dette er den store efterspørgsel på arbejdskraft på det private arbejdsmarked. Det vil så sige at forbruget på nuværende tidspunkt stadig er højre end produktionen, hvilket er en af de årsager som skaber inflation.

 

Derfor vil inflationen kunne formindskes ved at nedskære i det unødvendige bureaukrati. eksempelvis nogen af de 15200 kolde hænder som er kommet til siden 2011, som koster 9,4 milliarder Kr. om året. Pengene som udvindes ved at nedskære for det offentlige forbrug kan efterfølgende gives i skatteletters, således flere borger har et større frirum i deres økonomi.

 

Disse skattelettelser vil heller ikke øge inflationen, idet forbruget alt i alt vil være faldet, fordi pengene er finansieret igennem en nedskæring af det offentlige bureaukrati og derved det offentlige forbrug.  Derimod vil disse skattelettelser være med til at dæmpe inflationen, idet nogen vil arbejde flere timer og derved vil produktionen stige, imens forbruget falder på grund af nedskæringer i det offentlige bureaukrati.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN