7. december 2022

Barslens længde behøver ikke at være defineret af barselsordningen

Lov om øremærket barsel til mænd har forringet kvinders barselsvilkår. Der er blevet taget en luns af den barselsret, som kvinder havde før august 2022, og givet til mændene. Før var det op til familien at bestemme, hvorvidt manden skulle have de to sidste måneders barsel, det er det ikke længere. Venstrefløjen kalder det ligestilling, men i min verden er det smagsdommeri, elitært og et forsøgt på at gennemtvinge resultatlighed.

Loven har skabt vild debat, fordi mange kvinder (jeg selv inklusiv) er blevet taget som gidsel af elitefeminister i SF, Enhedslisten og Radikale, der med loven har pålagt deres version af, hvordan man skal indrette sig som familie, over tusindvis af danske kvinder, som anser moderskabet som vigtigere end alt andet, også karrieren.

Loven blotlægger et strukturelt problem i samfundet. Nemlig det forhold, at vi danskere betaler verdens højeste skatter- og afgifter. Vi betaler på forhånd for en række ydelser, fx løn under barsel, som vi så kun modtager retur, hvis vi indretter os efter socialisternes regler, dvs. fordeler barslen, som de ønsker.

Men tænk, hvis vi danskere havde en større frihed over vores egne penge. Og derfor kunne spare nemmere op til fx en lang barsel, tidlig tilbagetrækning eller hvad vi eller går og drømmer om. Der er noget grundlæggende forkert i, at vi afleverer halvdelen af vores indtægt hver måned, for så derefter er så afhængig af diverse “ordninger”, som altid er på systemets præmisser. Som skattesystemet er i dag, er de fleste danske familier nemlig afhængige af, at både mor og far arbejder fuldtid hele livet. Som følge af det enorme skattetryk arbejder mor og far til godt op ad onsdagen for den offentlige sektor, før de arbejder for deres familie. Dette gør reelt, at det for mange ikke er økonomisk realistisk at tage en længere ulønnet orlovsperiode efter barslen.

Jeg er en af dem, der trods en lang uddannelse, og flot CV ikke havde travlt med at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter mine to piger var født. Jeg forlængede derfor barslen med en periode som hjemmepasser. Ligesom så mange andre i min generation, er min version af det gode liv nemlig ikke at vie alle døgnets vågne timer til at skabe en karriere med stress og udmattede børn til følge. Jeg har fået børn for at være sammen med dem, ikke for at aflevere dem i institution, før de kan gå. Vi er flere og flere mødre, som siger fra overfor det hamsterhjul, som følger med, når begge forældre arbejder. At det pasningstilbud, man betaler til over skatten ikke alle steder leverer en tilstrækkelig kvalitet, hvilket vi har set med debatten om minimumsnormeringer, er blot yderligere brænde på bålet. Nogle kvinder bryder helt ud og går fuldt ud som hjemmepasser. Men så er der også os andre, der må sande, at det ikke er økonomisk muligt at være væk fra arbejdsmarkedet i længere perioder, særligt hvis man bor i hovedstadsområdet, hvor leveomkostningerne er høje.

Mine løsninger er: Sænk skatter og afgifter markant, så det er nemmere at spare op til en lang barsel eller leve af én indkomst i en periode. Fx skal ingen betale skat af de første 7.000 kr., og topskatten og registreringsafgiften skal fjernes. Dette og flere andre forslag fra Liberal Alliances 2035 plan vil give en middelklasse familie ca. 60.000 kr. mere årligt. Udvid hjemmepasningsmulighederne med et skattefradrag på 130.000 kr. årligt til de familier, hvor kun den ene arbejder. Dette er en mere fair ordning, end de nuværende varierende kommunale tilskudsmodeller.

– Louise Siv Ebbesen

Folketingskandidat for Liberal Alliance, Københavns Omegn


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN