17. marts 2026

Randers sover i timen!

Jeg har en bekendt som spørger, om det kan være rigtigt, at Randers kommune pludselig kan hæve prisen på en industrigrund på Metervej – i forhold til tidligere skriftlige tilbud, med den begrundelse, at der snart er udsolgt?

Udover at hæve kvadratmeterprisen med kr. 25,- pr kvadratmeter, forlanger man fra kommunens side, at der købes yderligere 2700 kvadratmeter fordi det ligger i forbindelse med det ønskede areal. Alt i alt en ekstraregning på kr. 750.000,- for grunden.

Af samme årsag er det nu sandsynligt, at entreprenørvirksomheden, som ejer Danmarks største maskinpark, vælger en anden kommune som placering for deres nye serviceværksted.

Samtid kan man læse i medierne, at Volvo Truckservice har valgt at lukke deres serviceværksted i Kristrup og i stedet flytte til Mariagerfjord Kommune, hvor man vil bygge et nyt servicecenter, tæt på E45. Kunderne fra Randers vil fremover henvises dertil.

Hva´sker der for dig Randers?

Vi skal HELT frem i bussen. Vi må ikke lade alle disse muligheder for vækst og indtægter lade glide forbi. Stem for erhvervsvenlighed – Stem på Lars Knudsen, Liste C

Brug jeres stemme og stem personligt. Stem på en ny, ellers får i ingen forandring.

#Konservativ #Randers #KV25


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN