25. september 2022

Hvordan skal skolerne i fremtiden kunne klare børn og unges trivselsproblemer ?

Hvordan vil Djursland se ud om 10 år – 2032?
Jeg har i en række af debatindlæg forsøgt at kortlægge og formulere mit bud på hvordan vi på Djursland kan ruste os til de udfordringer som venter os alle – ung som gammel i fremtiden. I mit forrige indlæg talte jeg om `Lægemangel og sundhedskrise eller manglen på en god plan? `. I dette indlæg vil jeg tage `Skoleområdet samt børns trivsel op som team`.

Folkeskolen kan noget – men skal rumme alle
Inklusion – alle er vist enige om, at det ikke var en god idé at sætte børn med diagnoser som ateisme, ADHD og andre `skævheder` sammen med en stor gruppe af såkaldte normale børn.

Mistrivsel og mobning, det vil vi ikke se i de danske skoler, så jeg vil kæmpe for at der tildeles flere midler (læs: max. 22-24 elever pr. klasse og for hver ekstra elev med en diagnose skal der udløses en pædagogisk ekstra ressource i den pågældende klasse.).

I dag er der op til 28 elever i hver klasse, og der findes takket være en langt bedre screening mange flere ordblinde blandt både piger og drenge end før. I nogle klasser op til 8 elever, hvilket er tungt for den enkle lærer og en fuldstændig underprioriteret opgave set med mine øjne, idet der rent ressourcemæssigt – ikke sendes nok penge fra statens og kommunernes side til en mere målrettet indsats. Hvilket kan betyde, at de mange eleverne i klassen lider under en dårligere trivsel med de relativt mange børn som har ét eller flere problemer.

I dagens Politikken har 1000 psykologer skrevet under på et åbent brev til regeringen med en bekymring om vores børns trivsel, og heldigvis kommer de også med et bud på hvordan vi sammen løser det.

I artiklen citeres de for at børn og unge ender for ofte i psykisk mistrivsel, fordi skoler og dagtilbud ikke formår at tage hånd om problemerne. Knap halvdelen af psykologerne er tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der er et tværfagligt samarbejde mellem skoler, kommuner og eksperter.

Brevet kommer, blot få dage inden Folketingets partier sætter sig ved forhandlingsbordet for at drøfte en langsigtet plan for psykiatrien. Ifølge psykologerne skal brevet ses som et akut opråb til politikerne.

– Børn og unge stresses i de nuværende rammer i den periode af deres liv, hvor deres hjerner er allermest påvirkelige, siger psykologen Tine Mølgaard, som er en af initiativtagerne bag brevet.
– Vi har som samfund et ansvar for at levere rammer, så de udvikler deres mentale sider i positiv retning, ikke mod mistrivsel og psykiske problemer.

Psykologerne foreslår blandt andet, at man skal gøre mere brug af en tolærerordning samt at øge antallet og uddannelsen af pædagoger til at tage hånd om de unge.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, genkender i høj grad de problemer, som italesættes af psykologerne.
Han er overbevist om, at skolerne kan mere, end tilfældet er i dag, hvis blot de rigtige rammer bliver skabt.
Kilde: https://www.berlingske.dk/danmark/psykologer-skoler-kan-ikke-tage-haand-om-mistrivsel-blandt-boern

Hvad vil du gøre Kristian?

Børn og unge på skolerne og deres trivsel

Hvad fan vil jeg med alt det her? Jo – det frie valg og pengene skal følge den enkle borger – det er vores idé i det konservative på Djursland. Skolerne skal tilføres 250 millioner ekstra over de næste 5 år alene på Djursland, og de skal bruges til at højne både det faglige men også det sociale miljø på skolerne, så børnene ikke mistrives og rammes af `følgesygdomme` af et presset familieliv med pressede forældre. Løsning kunne være 2 lærer på nogle klassetrin i de `hårde` fag som dansk, matematik og sprog. Gerne i tæt samarbejde med de pædagogiske kompetencer som skolerne helt naturligt skulle tilføres. Igen for at spotte unge som mistrives eller har det svært.

Erhvervslivet må også lytte
Arbejdsmarkedet skal også lytte til ´de små`, som i dag betaler prisen for at de voksne skal være effektive og 100% fit på arbejdspladsen – hver dag. Her må kommunerne gå forrest og vise vejen ved at være en fleksibel og rummelig arbejdsplads, hvor flekstid og hjemmearbejdspladser tilbydes rutinemæssigt både ved annoncering af nye stillinger men også som en del af arbejdspladsernes personalepolitik.

Med venlige hilsner og en god eftersommer og kommende valgkamp

Kristian Damsgaard,
Folketingskandidat, Djursland
Det konservative folkeparti

Fakta om Norddjurs og Syddjurs kommune (kilder: www.norddjurs.dk og www.syddjurs.dk)
Begge kommuner dækker et areal på 1419 kvadratkilometer og har et befolkningstal på 80.500 (januar 2022), fordelt på ca. 34.800 husstande. Største by er Grenå med 14.765 indbyggere.
Syddjurs Kommune har ca. 3.300 fast ansatte medarbejdere svarende til ca. 2.900 fuldtidsstillinger.
Mens Norddjurs Kommune har ca. 3.200 fastansatte medarbejdere (2016).

Syddjurs budget:
Budget 2022 – fra budgetavisen, https://www.syddjurs.dk/da/politik/budget-og-regnskab/budget-2022/
Skole, SFO og ungdomsuddannelsesområdet: 396 millioner kr årligt.

Norddjurs budget 2022

Budget 2022 – Norddjurs kommunes budget 2022-2025
Skole,SFO og ungdomsudannelsesområdet: 362 millioner kr årligt.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN