30. september 2022

Rodet med varmechecken er alvorligt, men det grundlæggende problem stikker langt dybere

Rodet med varmechecken er dyrt og underholdende, men det reelle problem er meget dybere – og har ikke så meget med politik at gøre.

Den egentlige gyser ligger i den manglende politiske forståelse for digitaliseringen af ALT!

Hvis vi ikke får opgraderet politikernes forståelse af, hvordan deres beslutninger altid har en digital slagside, som de skal forholde sig til (sammen med eksperter, etc.), så bliver fremtiden lidt for vild.

Der er mange problemer med varmechecken. Nu er det dokumenteret, at mange, der ikke var berettiget, har fået den (inkl. velhavende mennesker og personer uden gasfyr), og der er sikkert også nogen, der skulle have den, som ikke har fået den.

Jeg kunne benytte lejligheden til at slå regeringen i hovedet og udskamme den lidt, men det er mere konstruktivt at snakke om statens data og it strategi, og ikke mindst politikernes manglende forståelse heraf – bredt set.

Det afgørende udgangspunkt er, at der er et data- og digitaliseringsspor i forhold til alle centrale beslutninger. Den realitet kender man i virksomheder og sikkert også offentlige institutioner.

Men jeg tvivler på, at det er en vinkel, som er højt på dagsordenen, når Folketinget tager beslutninger. Der er mange eksempler herpå, f.eks. problemerne i SKAT (både inddrivningssystemet og ejendomsvurderingssystemet).

Statens IT-råd udarbejder årligt en oversigt over statslige projekter. Større projekter farvekodes ift. fremdriften. Den seneste for 2021 viser betydeligt flere gule & røde projekter end grønne. »Træls,« tænker man, når man løber listen igennem.

Men ift. varmechecken, så er pointen lidt anderledes: al lovgivning har en data- og digitaliseringskonsekvens, der skal indtænkes. Ellers bliver implementeringen problemfyldt.

Var der ved behandling af lovforslaget om varmechecken en embedsmand med it-kompetence, der rakte hånden op og sagde »I kan ikke stole på BBR data«?

Jeg tror alle, der har erfaring med BBR-registeret ved, at det er fyldt med forkerte data. Hvis der var en it-kyndig, der nævnte den problemstilling, hvad var så det politiske svar?

Den sag hænger sammen med en større problemstilling, som, jeg mener, det er essentielt at få mere fokus på: hvordan digitaliseringen fundamentalt påvirker alle samfundsdimensioner.

Jeg vil rigtigt gerne have mere it-sagkundskab ind i det politiske univers. Både praktisk, som i varmecheck-eksemplet, men også ift. de overordnede rammer. Her er eksempler på it-relaterede problemstillinger, som kræver politisk stillingtagen:

  • Beskyttelse af samfundets it-struktur. Har vi en plan B, hvis det hele bliver hacket? Estland har etableret redundant system med basale data i et andet land.
  • Kunstig intelligens. Det bliver viiiiildt. Det er potentielt en kraft, der kan omkalfatre vores samfund. Vi skal være bevidste herom + inkludere, at AI bliver så kraftigt, at det muligvis skal reguleres, som vi i dag regulerer ABC-våben.
  • It-kompetence i skolen. Ikke alle skal være programmører, men alle bør kende »the basics«, ligesom alle skal kende basal biologi, fysik og kemi.
  • It-havarikommission. Hvorfor laver vi ikke en gennemgribende evaluering, når større IT-projekter kuldsejler?
  • Reform af indkøbsregler for det offentlige. Det gør det svært for startups at være med + kvæler innovation
  • Vi er afhængige af kritiske it-komponenter (chips mv) fra diktaturstater (=Kina). Vi blev afhængige af Saudi-olie og russisk gas, lad os undgå det på it. EU ser på det, men DK burde presse på

Vi skal sørge for, at it-perspektivet er dybt integreret i den politiske beslutningsproces.

Og ja, jeg siger det selvfølgelig også med den bagtanke, at jeg delvist har en it-baggrund, men ovenstående er en reel udfordring.

Så stem gerne på en person, der kan bringe den kompetence til bordet – undertegnede eller en anden.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN