25. september 2022

Dialog med C4 formanden

Min formand for C4’s bestyrelse, Jesper Følbæk Nielsen undrer sig i tirsdagens avis over, hvor jeg og Radikale Venstre står i sagen om etablering af en upcykling virksomhed i Uvelse. Udover at være byrådsmedlem er jeg også medlem af C4.

Det havde været ganske nemt for Jesper Følbæk Nielsen at ringe til et af sine medlemmer, som endda også sidder i byrådet. Lad os i stedet mødes i C4s lokaler – vores fælles forening. Til en ordentlig snak om erhvervsliv, C4s rolle, kommunens rolle og meget mere godt fra havet. Og naturligvis også, hvad vi forstår ved erhvervsvenlighed. I den aktuelle sag er det jo åbenbart, at vi har en kompleks konflikt omkring en virksomhed med en bæredygtig dagsorden, som skal vægtes op imod en ikke så bæredygtig beliggenhed.

Kan vi i fællesskab blive bedre til at forudsige og løse sådanne konflikter i vores dejlige kommune, så tror jeg, at mange C4 medlemmer vil være glade. Også undertegnede.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN