Berlingskes chefredaktions moralisering om anstændighed i forhold til regeringen i relation til Granskningskommissionen er rendyrket foragt over for selve begrebet anstændighed.
»Hvis vi havde en anstændig regering, var den gået af, helt af sig selv«, skriver Berlingskes chefredaktion og slår hårdt på tromme for en advokatvurdering. Alt sammen selvfølgelig i relation til Granskningskommissionens beretning.
Berlingskes udlægning står i skarp kontrast til konklusionerne fra Granskningskomissionen, hvis man besværer sig med at læse dem. Derfor har en række af landets juridiske eksperter på det nærmeste stået i kø med deres ret enslydende udlægninger af kommissionens arbejde.
Tag bare udlægningen fra landsdommer Bo Østergaard, der konstaterer, at uanset, hvad man ellers måtte mene, så »vil et retligt spor ende blindt« og følger op med at fremhæve kommissionens konklusion vedrørende statsministeren:
»Minkkommissionen har fundet, at statsministerens forklaring om, at hun ikke vidste, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink, er i overensstemmelse med sagens øvrige materiale, og har herefter lagt forklaringen til grund. Uden viden om den manglende hjemmel havde hun heller ikke viden om de forhold, som gjorde hendes udmeldinger på pressemødet 4. november 2020 groft vildledende.«
Selvom højrefløjen og Berlingske åbenlyst havde håbet på et andet resultat, har Granskningskommissionen gjort sit arbejde og nået en konklusion.
Borgerlige partier og Berlingskes kampagne er væsentligt forskellig fra den saglige behandling, som fandt sted i forbindelse med Instrukskommissionen, som samme partier – og Berlingske – mente var partipolitisk forfølgelse. Som udpeget ordfører for Socialdemokratiet forestod jeg selv arbejdet med at håndtere Instrukskommissionen. Og gjorde mit yderste for at afdække, hvordan vi kunne undgå en advokatvurdering og efterfølgende rigsretssag. Hvorfor? Fordi det er så voldsomt et skridt, at det alene skal reserves til sager, hvor det er hævet over partipolitik og tvivl, om en sådan proces skal sættes i gang. Hvilket også er derfor, at der ALDRIG har været ført en rigsretssag i Danmark, medmindre at vedkommende minister handlede mod bedrevidende – altså handlede mod de advarsler, der kom fra embedsværket.
Det uanstændige i denne sag er primært, at det fejlagtigt fremlægges, som om hjemmelsspørgsmålet havde ændret ved, at minkene skulle slås ned og avlerne efterfølgende have erstatning.
Hvilken ansvarlig regering ville sidde en alvorlig risikovurdering overhørig? En vurdering, der slog fast, at fortsat minkavl under en igangværende covid-19 epidemi indebar en betydelig risiko for folkesundheden og kunne underminere mulighederne for optimal vaccineforebyggelse. Et flertal i Folketinget gav i lyset af denne vurdering hjemmel til beslutningen om at slå minkene ned.
Det er ikke en uanstændig måde at agere på. Det er ansvarligt. Berlingskes udlægning af Kommissionen er foragt for begrebet anstændighed.