Det er opløftende, at 139 kandidater gerne vil påtage sig ansvaret for at drive og udvikle Randers Kommune. Og det skorter bestemt ikke på de gode intentioner, som flittigt luftes i debatindlæg og på sociale medier.
Folkeskolen skal udvikles og give alle de bedste muligheder. Ældre skal vi tage godt vare på – vi bliver jo alle selv ældre. Veje og kommunale bygninger bør bringes i ordentlig stand. Erhvervslivet skal have medvind. Landdistrikterne må ikke glemmes. Og selvfølgelig skal vi passe på natur, miljø og klima.
Alt sammen gode intentioner – som vi også har hørt ved tidligere valg. Men hvordan går det så med at omsætte dem til konkret handling, når byrådets 31 medlemmer er valgt?
Ikke særlig godt. Tænkningen i gode intentioner synes at forfølge siddende byråd. Forfatter og adfærdsdesigner Morten Münster udnævner ligefrem Randers som den seriøst mest forvirrede kommune i Danmark, fordi vi har en overflod af politikker, pejlemærker, styrker, bærende værdier og overordnede principper. Intentionerne kan være nok så gode – men uden handling står vi tilbage med ordgejl, der ikke flytter noget i virkeligheden.
I Randers Byråd bruges der meget energi på at positionere sig – på at sige det, der lyder godt hos vælgerne. Derfor går det fint med at blive enige om en lind strøm af politikker og strategier, hvor de fleste kan få deres kæpheste skrevet ind.
Men når politikkerne skal omsættes til handling, går tingene ofte i stå. For eksempel vedtog byrådet en energistrategi med mål om klimaneutralitet i 2045. Knap var tryksværten tør, før samme byråd nærmest stoppede al planlægning for vedvarende energi.
I bund og grund er det borgernes ansvar, at det forholder sig sådan. Positionering bliver belønnet, mens handling – der ofte påvirker nogen negativt – udløser voksen-skældud.
Min opfordring forud for KV25 er derfor: Sæt dit kryds ved en kandidat, der har dokumenteret viljen til at handle – og rygraden til at blive upopulær.