30. maj 2024

Vold og herskerkulturen smadrer samfundet

Vold og herskerkulturen smadrer samfundet
Af Jan Køpke Christensen, Byrådsmedlem (UP). Fhv. MF. Løjt Storegade 19, Aabenraa.

Den 17.2.2024 læser man dagens JV Aabenraa der omtalte en frygtelig sag fra bydelen Høje Kolstrup i Aabenraa.
Det handler om en 14-årig dreng der mandag blev udsat for vold, imens han blev filmet, og få dage efter blev en video af en dreng, der blev banket i samme område delt på sociale medier.
Ærlig talt. Man får det rigtig dårligt. En volds- og herskerkultur smadrer flere og flere i vores samfund.
Er der tale om børn under 15 år, der laver disse dybt kriminelle handlinger er de efter straffeloven straffri. Det betyder dog ikke, at børn under 15 år ikke kan pådrage sig et erstatningsansvar, ligesom en social indsats gennem kommunen kan komme på tale. Er sagen af meget alvorlig karakter, kan børn og unge mellem 10 og 14 år nemlig blive indstillet til at få en sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Sanktionen her vil bero på en konkret vurdering. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Dette må og skal ændres. Vi er som samfund kommet ind på en brutal og gal vej!
En social indsats gennem kommunen kan komme på tale. Og det må være yderst relevant at se på i sådanne sager.
————-
Bedste hilsner
Jan Køpke Christensen
– Byrådsmedlem. – Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. – Næstformand for Social- og Seniorudvalget. – Medl. af Økonomiudvalget. Tlf. 40787913


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN