30. maj 2024

Jan Køpke: Stop snakken om flere afgifter på vores landmænd og fødevareindustrien.

Stop snakken om flere afgifter på vores landmænd og fødevareindustrien.

Det er nok ikke mange der har overset Danmarksdemokraternes nødvendige store kamp for at undgå CO2 afgiften på det danske landbrug.

Vi oplever nu at fødevareministeren i Belgien inviterer sine EU-kollegaer til ministermøde.

Belgien ønsker at diskutere strategi for fødevaresikkerhed. Landet ønsker en hjælpende hånd til landbruget i en svær tid.

Her i Danmark vil regeringen og et flertal
det stik modsatte, nemlig bekæmpe vores landbrug. Det skal ske med afgifter og bureaukrati.

Det er faktisk tragisk og mildest talt sørgeligt, at andre EU-lande prioriterer deres landbrug, og vi i Danmark nedprioriterer dygtige landmænd.

Fakta er, at vi i Danmark har et mere klimaeffektivt og bæredygtigt landbrug end de fleste andre lande.

En afgift på det danske giver absolut ingen mening. Derfor tak til Støjberg og Danmarksdemokraterne for en tvingende nødvendig kamp for vores landbrug.

/Jan Køpke Christensen.
Byrådsmedlem i Aabenraa. Uden for partierne.
Fhv. Folketingsmedlem.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN