I april 2019 var vi med Sundhedsudvalget på studietur til Island. Formålet med studieturen var at opnå ny viden om metoder og nye måder at gøre tingene på i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse.
Baggrunden var Islands bemærkelsesværdige resultater på unges lave forbrug af alkohol og stoffer. Gevinsterne ved den islandske forebyggelsesmodel er gået verden over. Antallet af 15-16-årige i Island, der har været fulde inden for den sidste måned, var på daværende tidspunkt i 2019 faldet fra 42 procent for 20 år siden til 5 procent sidste år. Forbruget af cigaretter og hash er faldet næsten lige så drastisk.
Dette er sket gennem en politisk vedholdenhed på forebyggelsesområdet i samarbejde med alle centrale aktører i civilsamfundet, som har bakket om omkring de konkrete indsatser.
Nogle af elementerne er bl.a. restriktioner på køb af alkohol og tobak samt fokus på familielivet og sport og fritidsaktiviteter. I Danmark er det bl.a. en udfordring for enlige mødre/fædre på kontanthjælp at bakke om at deres børn går til fritidsaktiviteter – således også i Haderslev Kommune.
Årsagen kan være forældrenes mentale helbred, deres egen situation, at de ikke selv har brugt fritidstilbud da de var børn med mere. Samtidig ønsker forældrene at deres børn får et bedre voksenliv end det de selv har. Med det som udgangspunkt har man i de sidste 3 år lavet et særligt tilbud for enlige mødre med mange deltagere.
Den islandske model har mange veje og metoder, og der er meget inspiration vi kan hente derfra. Det ønsker vi for alvor at sætte fokus på nu og fremover i kommunen. Væsentlige komponenter i den islandske model er forældreansvar, brug af lokale data og et tæt samarbejde med foreningslivet via et fritidspas, som dog også kendes her i Danmark. Fritidspasset giver hver familie ca. 3000 danske kr. om året pr. barn under 18 år til fritidsaktiviteter. Det er familierne selv, der vælger hvilke. Fritidspas går hånd i hånd med forældrepatruljer i aften- og nattelivet a la det vi kender som Natteravnene, og ungdomsklubber samt skoler spiller alle sammen på de samme strenge.
Lederne og medarbejderne i ungdomsklubber er specialister i det sociale og kommer også ud og observerer, hvis en skole f.eks. fortæller, at der er udfordringer med mobning. Der er også et tæt samspil med politiet.
Og som et friskt pust besøgte vi Samfés, der årligt holder en kæmpe musikfestival med de største islandske kunstnere – naturligvis stof, røg- og alkoholfri. Billetter til festivalen kan kun købes gennem de lokale ungdomsklubber. Hvis der er 300 unge i et distrikt, så får de kun 100 billetter til salg. Det skal således være eksklusivt og noget man higer efter at komme til. Vi ønsker til årets budgetforhandlinger at tage det bedste med fra den islandske model, og hjælpe de udsatte børn, og i et samarbejde med alle relevante aktører. Vi gør meget i dag, men skal vi gå i takt kræver det fælles forståelse og øremærkede midler. Vi ser på den baggrund frem til efterårets budgetforhandlinger.