20. oktober 2021

Herlev Kommune

Centralisme virker ikke – tiden er inde til lokal frihed

Det er syv ĂĽr siden, at folkeskolereformen sĂĽ dagens lys.

Selvom hensigterne har vĂŚret gode hele vejen rundt, stĂĽr det nu klart, at reformen ikke har nĂĽet de opstillede mĂĽl. Det har den hverken, nĂĽr vi ser pĂĽ elevernes trivsel eller pĂĽ deres faglige resultater.

Skolen har svĂŚrt ved at rumme alle elever. Drengene halter efter pigerne fagligt. For mange elever keder sig i skolen. Og der er stadig for mange elever, der ikke fĂĽr en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Det mĂĽ vi sammen ĂŚndre.

Der findes ingen nemme og hurtige svar pü de udfordringer, der er i folkeskolen. Det krÌver en grundlÌggende samtale om, hvad folkeskolen skal. En fÌlles samtale med elever, forÌldre, lÌrere, pÌdagoger, skoleledere, kommuner og politikere er helt afgørende for, at vi lykkes med at finde en fÌlles indsats, der peger fremad.

FĂŚlles vision om folkeskolen

Tiden er ikke inde til lappeløsninger, der fokuserer pü enkeltelementer og hurtige svar pü svÌre udfordringer. Svaret er heller ikke at stille uret tilbage til før reformen. Vi havde de samme udfordringer for syv ür siden.

Mange aktører har deres kÌpheste, som de ynder at trÌkke frem i debatten om folkeskolen. Vi har ogsü vores. Men det er ikke her løsningen findes. Det handler ikke først og fremmest om, hvordan vi skruer lidt pü den understøttende undervisning, eller hvordan elevplanerne skal se ud.

I stedet skal vi begynde med en fÌlles vision for, hvad vi ønsker, at unge mennesker i Danmark skal kunne fagligt, nür de gür ud af skolen. Og hvordan vi für en skole, hvor alle elever lykkes og bliver livsduelige mennesker. Og med det afsÌt skal vi sü se pü, hvilke Ìndringer, der er behov for.

Derfor er der brug for en fĂŚlles grundlĂŚggende samtale om, hvad vi vil med folkets skole.

Hvad ønsker vi egentlig, at børn og unge skal have ud af gü i folkeskole? Hvad vil vi med fagene og fagligheden? Har vi et for smalt dannelsesbegreb? Skal der mere røre og gøre ind i skolen? Büde set i lyset af de eksisterende udfordringer og den fremtid, vi ser ind i.

Udgangspunktet kunne vÌre at kigge pü, om vi skal have en ny ramme for, hvad eleverne skal lÌre i folkeskolen. Giver FÌlles Mül de bedste betingelser for at understøtte lÌrernes arbejde med at fremme elevernes dannelse, trivsel og faglige udvikling anno 2021?

Det tror vi ikke i KL. Vi synes i stedet, at vi skal tage en fĂŚlles samtale om, hvordan folkeskolens lĂŚreplan skal se ud fremover.

Tid til lokal frihed

Samtalen bør tages i et nysgerrigt, tillidsfuldt og udviklende rum mellem praktikere, kommuner, folkeskolens parter og Christiansborg, hvor vi forpligter os pü at kigge mere grundlÌggende pü skolen, og finde fÌlles løsninger pü, hvordan vi indretter fremtidens skole, sü den matcher vores ønsker for fremtidens samfund.

Og de fÌlles løsninger skal vi holde fast i, ogsü selvom de har et lÌngere sigte og ikke nødvendigvis lever op til behovet for at komme med bombastiske udmeldinger i medierne, hver gang der sker noget, enkelte aktører ikke bryder sig om.

Hvis politikerne pü Christiansborg ogsü i fremtiden skal ud og markere sig pü samtlige enkeltsager, sü für kommuner, skoler og fagprofessionelle aldrig den frihed, som er helt afgørende for at lykkes med folkeskolen.

God undervisning og stÌrke børnefÌllesskaber kan man ikke detailstyre sig frem til fra Christiansborg. Og i øvrigt heller ikke fra rüdhuset. Folkeskolereformen har vist, at centralisme ikke virker. Specifikke krav til elevplaner eller timetal bør vÌre et overstüet kapitel. Det er nu tid til lokal frihed.

Folkeskolen skaber vi sammen

Kommunerne sørger for et stÌrkt kommunalt skolevÌsen, som hjÌlper den enkelte skole med viden, netvÌrk og udvikling af kompetencer til at lave god undervisning og understøtte elevernes dannelse og lÌring.

Et skolevĂŚsen, hvor der en sammenhĂŚng mellem det, der sker i folkeskolen og det, der sker i dagtilbuddene, pĂĽ specialomrĂĽdet og i alle de andre kommunale tilbud og indsatser.

Det er igennem den lokale dialog, at vi skaber rammer for skolerne og understøtter ledere, pÌdagoger og lÌrere, sü de har de bedste forudsÌtninger for at give børn og unge en skolegang, der passer bedst til netop de elever, der gür i den kommunale folkeskole. Fordi vi lokalt kender og forstür vores skoler, forÌldre og elever bedre, end folketingspolitikerne gør centralt fra Christiansborg.

Folkeskoledebatten i Danmark afspejler en bred erkendelse af skolens grundlÌggende betydning for samfundsudviklingen. Lad os bruge regeringens initiativ til at starte en fÌlles samtale om, hvilken folkeskolen vi ønsker.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN