23. april 2024

Ældre medborgere

I Greve Kommune bliver vi flere og flere ældre, det er dejligt og positivt, at vi lever længere. Greve kommune skal naturligvis være med til at sørge for, at otiummet bliver en tryg og god tid i livet.

I kommunen har mange forskellige tilbud i kommunen: Kommunale og private plejecentre, herunder har vi Nældebjerg, som er vores særlig demensvenlige plejecenter.

Vi skal sørge for, at det er det enkelte menneske, der forbliver i fokus. Som kommune skal vi altid kigge på, om vi kan omfordele mere og bedre – og fjerne unødvendig dokumentation for personalet, hvilket vil give flere varme hænder.

For løsningen er ikke ‘kun’ flere penge til området.

Jeg mener, at vi skal skabe et meget bedre samarbejde mellem region og kommunen, så vi undgår, at vores ældre medborgere falder mellem to stole. Overgangen fra hospital til hjem skal være en tryg overgang, hvor vi på bedst mulig vis sikrer, at der er den fornødne hjælp klar, så snart man kommer hjem.

Vores visitatorer skal på hjemmebesøg og inddrage den enkelte og pårørende, for sammen at finde netop det rette niveau af hjælp, så man hurtigst muligt kan komme på benene igen.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN