7. december 2022

Opråb til lokale folketingskandidater

Hvilke lokale folketingskandidater arbejder for en Østbro og bedre infrastruktur i Randers/Kronjylland

Østbroen var det hotteste emne i den Kommunale valgkamp, så hvor er den nu? Østbroen burde være et centralt emne, når borgerne skal sætte x ved en lokal kandidat, specielt i det kommende folketingsvalg.

For det er her og nu afgørende for hvilken kandidat der kan, vil og formår at tale Randers/Kronjylland op på Christiansborg. Netop de kandidater der bliver valgt eller gerne vil vælges til folketinget, kan have, og ikke mindst være en afgørende forskel, bl.a. i de Statslige infrastrukturforhandlinger.

Vi er i Randers/Kronjylland er aldrig blevet begunstiget med Statslige puljer til en bedre infrastruktur, og det til trods for, at vi i Østbroen har haft et Statslig guldæg med en fantastisk samfundsøkonomisk gevinst, men ingen Folkevalgte har endnu formået, at sætte Randers/Kronjylland på landkortet.

Det til trods for at i indeværende periode har vi haft rekord mange kandidater valgt i Kronjylland på tinget!

Så hvordan ser det ud med vores lokale folketingskandidater og deres kampagner anno 2022?

INGEN lokale Randers/Kronjylland kandidater har en Østbro med i deres kampagne?

Ikke en eneste kandidat forholder sig reelt og aktiv til en Østbro og dermed en bedre infrastruktur i Randers/Kronjylland.

Hvis ingen gør det i en valgkamp, hvordan skal de så arbejde for den når og hvis de bliver valgt?

Over 150.000 lokale kronjyske stemmer (Randers kredse, Djursland og Mariager Fjord) og ikke en eneste kandidat der italesætter/arbejder for en Østbro, der vil give Kronjylland et markant løft på en bedre infrastruktur til gavn for borgere, virksomheder, Regionhospital, arbejdskraft og den fri bevægelse?

Det er ganske enkelt for ringe og dybt tragisk for hele Kronjylland.

Tænk jer om, og stem på en kandidat der vil en Østbro, og som har evnerne, viljen og formåen til at arbejde for et bedre og sammenhængende Kronjylland.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN