17. april 2024

At sortmale regeringens klimapolitik er helt sort

Verden oplevede i år den varmeste sommer nogensinde målt. Tørke, hedebølger, skovbrande. Og der kan næppe være nogen, der endnu ikke har forstået alvoren ved klimaforandringerne. Så hvorfor i himlens navn sker der ikke noget, spørger Politikens leder (3. august), mens der på forsiden af samme avis (10. august) står med store sorte bogstaver: ’Danmarks klimapolitik er en falliterklæring’. Når man læser ’organet for den højeste oplysning’, kan man få det indtryk, at den grønne omstilling endnu ikke er begyndt. At alting står stille. Intet kunne være længere fra sandheden.

Siden december har regeringen øget tempoet i den grønne omstilling betragteligt – både herhjemme og i resten af verden. Vi har med regeringsgrundlaget sat os de mest ambitiøse danske klimamål nogensinde – og nogle af de mest ambitiøse i verden. Vi har fremlagt politik, så vi når 2025-målet, og vi har »på et overordnet plan skitseret en vej til at opfylde 2030-målet«, som Klimarådet skrev i sin statusrapport tidligere i år. I 2045 skal Danmark være klimaneutralt, og i 2050 skal vi fjerne flere drivhusgasser, end vi udleder.

Siden nytår har vi lagt rammerne for danmarkshistoriens største udbud af havvind på potentielt 14 gigawatt – nok grøn strøm til mere end 14 millioner danske og europæiske husstande. Vi har lagret den første CO2 i den danske undergrund i Nordsøen og afholdt et 8 mia. kr. stort udbud på fangst og lagring af CO2 – fra 2026 skal Ørsted årligt fange 430.000 tons CO2.

Vi har kickstartet dansk produktion af grøn brint med danmarkshistoriens første udbud på 1,25 mia. kr., så vi kan udvikle bæredygtige brændstoffer til fly, skibe og industri. Vi har taget første skridt mod et brintrør mellem Tyskland og Danmark, så vi kan eksportere grøn brint til industrivirksomheder i vores naboland.

Vi har nedsat en national energikrisestab (Nekst), der skal sætte yderligere tempo på den grønne omstilling. Vi har afsat flere hundrede millioner kroner, så endnu flere danskere kan konvertere olie- og gasfyret til fjernvarme eller en varmepumpe.

Vi fortsætter med at understøtte salget af elbiler, der for nylig rundede 150.000.

Vi støtter plantning af meget mere skov, freder havarealer og sikrer biodiversitet i vores natur. Senere i år vil vi præsentere nye skridt til at firdoble vores kapacitet af sol og vind på land. Vi vil bruge yderligere godt 30 mia. kr. til fangst og lagring af CO2. Og vi vil skabe rammerne for et grønnere dansk landbrug, når vi har modtaget ekspertgruppens anbefalinger. Summen af kardemommen: Vi har sat os meget, meget ambitiøse og nødvendige danske klimamål, og dem vil vi nå.

Globalt har Danmark i flere år gået forrest – og det vil vi fortsætte med. Vi fortsætter med at presse på for øget klimahandling i EU og ved FN’s årlige klimaforhandlinger, hvor Danmark igen i år har fået tildelt en central rolle.

Det emiratiske COP28-formandskab har bedt Dan Jørgensen og hans sydafrikanske kollega, Barbara Creecy, om at forberede evalueringen af, hvor langt FN’s medlemslande er i forhold til at nå Paris-aftalens mål. Og vi skal være med til at sikre, at landene bliver enige om, hvordan vi rent faktisk når i mål.

Vi har to år i træk været vært for COP-forberedende klimatopmøder i København, der sætter global retning.

Det indiske G20-formandskab har som noget helt nyt inviteret lille Danmark med til møder i G20 om energi og klima, hvor vi arbejder for styrkede grønne ambitioner. Danmark er inviteret med, fordi vi anerkendes for at være blandt de mest klimaambitiøse lande og har viden og løsninger, der kan bidrage globalt. Vi tog sidste år initiativ til både et østersøtopmøde og et nordsøtopmøde, der satte historisk store mål for udbygningen af havvind i Europa.

Vi øger markant den udviklingsbistand, der støtter den grønne omstilling i fattige lande og ruster dem bedre til de klimaforandringer, der unægtelig kommer. Vi eksporterede sidste år for 86 mia. kr. grønne energi- og miljøteknologier til udlandet. En eksport, der i parentes bemærket potentielt har større effekt end den største danske klimaaftale nogensinde – sidste års grønne skattereform.

Vi har myndighedssamarbejde med 24 lande, der tilsammen står for 70 procent af de globale udledninger, hvor vi bl.a. støtter store udledere som Kina og Indien med at integrere fjernvarme, solceller og vindmøller i deres energiforsyning. Vi vil om få år være nettoeksportører af grøn strøm, der bl.a. kan hjælpe tysk industri med at blive grøn. Alle de initiativer har en kæmpe effekt globalt set, men tæller ikke med i de danske reduktionsmål. Vi gør det, fordi vi ønsker at gøre en forskel for klimaet globalt, og fordi det også gavner Danmark og danskerne.

Så ja, vejret bliver varmere og vildere. Og det gør klimadebatten herhjemme også. Men hvis vi seriøst skal kunne debattere, hvilke klimaveje Danmark skal følge i fremtiden, er vi nødt til at have en nøgtern og faktabaseret debat. At forsøge at sortmale regeringens klimapolitik er … ja, helt sort. Realiteterne er, at regeringen har øget både klimaambitioner og klimahandling – herhjemme og globalt. At vi er i fuld gang med en grøn omstilling af vores samfund, der både gavner klimaet og giver danskerne tryghed om energiforsyningen i en tid, hvor der stadig er krig i Europa, og hvor vi ikke ved, hvad vinteren bringer. Og at vi i Danmark kan være stolte af vores bidrag til at holde temperaturstigningerne nede.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN