27. oktober 2021

Bornholm Kommune

Spærretid: Folkemøde og forbillede

Vi skal værne om vores demokrati. Vi skal bruge demokratiet. Det er særlig vigtigt i et år, hvor vi skal til lokale valg, KRV21. Derfor skal vi ikke i Bornholms Regionskommune ”lukke os om os selv”.

Et levende demokrati fordrer en fri presse. Og da vi på Bornholm hvert år er vært for ”demokratiets fest”, Folkemødet – så skal vi udsende signaler om pressefrihed og ytringsfrihed. Pressen skal kunne oplyse borgerne om nærdemokratiet, og her er vi ved sagens kærne.

Spærretid i tre måneder på Bornholm – lige meget om den er kommet til ud fra de bedste og mest troskyldige intentioner – giver et forkert signal. At beskytte medarbejdere – som er begrundelsen for spærretiden – er ikke forkert. Men tre måneders lukketid er ikke løsningen. Derfor skal min opfordring være, at når borgmesteren og alle andre er tilbage efter sommerferien, så synes jeg, at han må kalde Økonomiudvalget – gerne gruppeformændene – til møde.

Jeg vil gerne hviske borgmesteren i øret, at det vil være klogt at ophæve spærretiden – som tilsyneladende ingen andre kommuner har.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN