30. september 2022

Tillid... og en frisør i Saudi Arabien

Når man er gået ind i en frisørsalon i Saudi Arabien og har peget ned i menukortet, så starter en tillidsprøvelse når man ligner en rødmosset skotte fra et vikingeland døbt i den protestantiske kirke.

Den tunesiske herre kan ikke tale engelsk, måske kun arabisk. En chef kommer forbi og guider. Vi smiler til hinanden. Så vippes frisørstolen tilbage og de lange knive tages frem.
Jeg har åbenbart valgt den helt store menu.  Hvad skal man også lave i Jeddah på en fridag. 
 
1,5 time går nu med at blive nusset, klippet, vasket, skrubbet, vokset og brændt. Ja brændt. Det er ikke ufarligt at betræde en arabisk salon.
 
Men det er aldeles også befriende at overgive sig. Tillid til, at jeg får en lækker behandling af noget, jeg ikke kunne læse mig til i menukortet. 
 
Så får man et stykke papir i øret – med ild i. Ørerens… og det virker kan jeg hilse og sige.
 
Tillid i samtiden på den politiske arena er til at finde. Den er anfægtet.  Gad vide om det altid har været sådan fra Cæsar tiden og til nu – ja altid. 
Denne hakken og bakken på folkevalgte borgere, som går det ekstra skridt i at ville definere samtid og fremtid. De stiller op og nogle bliver valgt. Jeg stiller op.
 
Når en politiker så forklarer sit ståsted eller valg af prioritet i en given sag, så gøres denne forklaring nogen gange usaglig ved at blive gjort til skamme. Ministerbiler og frynsegoder bruges ofte som afledning for frustration overfor politikerne.
 
Er det en natur-ret at revse politikere? 
Egentlig ikke. For når vi gør det, så revser vi os selv. De folkevalgte er valgt blandt de som kan vælge.
 
Tillid til, at en given politiker står op og vil det bedre for andre imorgen. Det må være essensen. Og som det hedder sig – så fører alle veje til Rom.
Så livet kan defineres på flere måder.
 
Havde vi et enevælde ved et aktivt monarki i Danmark, havde vi en flertalsregering af kommunisme/enhedsliste, havde vi Støjbergs parti som en flertalsregering.. så havde verdenen set anderledes ud. Måske.
De Radikale er garant for, at vi kører pænt på vejen uden at ramme i rabatten hverken til venstre eller til højre. Derved er Danmark over de sidste 150 år blevet verdenens måske bedste sted at være borger i.
 
At bumle igennem livet på midten af politik, lidt enevælde, lidt socialisme, lidt konservatisme, lidt liberalisme. Det kan virke lidt tamt i nyhederne måske.
Nuvel – Tiden med Socialdemokraternes leder for bordenden har nok været alt anden end stille. Vi skal så også huske på, at verdenen pludselig stod for døren på Marienborg. Da Mette Frederiksen åbnede den dør, blev der stormvejr i de danske stuer. 
Moderne borgere har ikke brug for en Johnson, en Trump, en Putin eller en Frederiksen til at stå i nyhederne hver dag og definere livets gang. 
Det vil vi gerne selv. Og det er hele humlen i de Radikales tilgang til livet.
 
Livets gang er ikke sort eller hvidt – socialistisk, liberalt eller enevældigt. Det er en stor blanding af det hele. 
Som politimanden i DRs TrafikRadio hensidens tiden sagde det til svære spørgsmål;  “hmmm jo og så alligevel nej – men på den anden…. Nej ved i hvad – man må bruge sin sunde fornuft”.
 
Sund fornuft kommer af et liv med mange ind- & udspark. 
Så hav tillid til, at Radikale evner at kunne blæse og have mel i munden. Det er faktisk en kunst. Vi er garant for et godt Danmark. Og vælg så nogle borgere som har en portion sund fornuft og livserfaring. 
Vi vil alle gerne lande sikkert.
 
Ps – jeg havde en fantastisk oplevelse hos frisøren.

DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN